https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/juli/2013-28-sommerhud-p.jpg
Skønhed

Sådan gør du din hud sommerklar

15. juli 2013
af Pernille Lewinsky Kofoed, Lindi Winkel, Ahn Line Woo shing Hai
foto: shutterstock
Læs med, og få masser af tips, tricks og nemme råd til, hvordan du gør din hud klar til, sol, sommer og varme, lange dage ved stranden.

Giv huden de rigtige vitaminer

Spis huden sund:

Din kost har ikke kun betydning for din indre sundhed, men også for din hud. Særligt vitaminerne A, C og E gør huden smuk, da de er med til at holde vævet smidigt, stimulere dannelsen af nye celler og beskytte mod forurening og skadelige stråler.

Spis derfor masser af:

A-vitaminer: Fisk, lever, æg, mælkeprodukter, mørkegrønne og orange frugter og grøntsager.
C-vitaminer: Bær, citrusfrugter, tomater, kartofler, blomkål, rød peber.
E-vitaminer: Fisk, nødder, olivenolie, ost, mælk.

Spis dit vand:

Vand er det vigtigste (og billigste) skønhedsmiddel, for hvis din hud tørster, bliver den tør og rynket at se på. Undersøgelser har vist, at huden bedst optager vandet, hvis du spiser det. Så sørg for at spise rigeligt med fødevarer, der har et højt vandindhold, f.eks. agurk, tomater og melon.

Snup en gulerod (eller to):

Gulerødder indeholder bl.a. stoffet caroten - et plantefarvestof, der lagres i huden og giver god kulør. Noget af carotenet bliver desuden omdannet til A-vitaminer, der fremmer dannelsen af ny hud og beskytter mod infektion. Spis mindst 50 g om dagen og gerne sammen med fedt fra f.eks. nødder, da det fremmer optagelsen af carotenet i tarmen.

Vajazzling er den nye trend til fissen - se og læs meget mere her

Skøn hud

Fjern vinterhuden:

Forbered dit ansigt på solen ved at eksfoliere huden både i ansigtet og på halsen, inden du tager hul på solbadningen. Det fjerner døde hudceller og sikrer, at solcremen trænger ind og beskytter bedre. Desuden bliver du jævnere brun, og den dejlige sommerkulør holder længere.

Brug solbriller:

Sørg for at bruge solbriller eller en kasket, selv når det er overskyet. På den måde beskytter du ikke kun øjnene, men også huden i ansigtet og den sarte hud omkring øjnene mod solens skadelige stråler, der giver rynker og solskader.

Giv solskoldningen mælk:

Skulle du være uheldig at blive forbrændt af solen, er der hjælp at hente i køleskabet. Dyp en klud i lidt lunken mælk (gerne så fed som muligt), og læg den på det forbrændte område i 20 minutter. Gentag flere gange. Det lindrer og dulmer smerterne.

Motion til din hud

Løb huden smuk:

Motion er godt for mange ting - også for din hud. Når du motionerer og får pulsen op, øges blodgennemstrømningen, og det gavner huden, fordi cellerne får bedre mulighed for at modtage og udskille nærings- og affaldsstoffer. Så løb, cykl eller powerwalk langs stranden eller i skoven, og få pulsen op.

Læs også