
Reese Witherspoon og Martha Stewart sværger til denne hybrid-foundation

Det er hverken en concealer eller foundation, men et udefinerbart produkt lige midt i mellem.
Foto: MPI099/Capital Pictures / MEGA
Jeg har fornyligt selv stiftet bekendtskab med det amerikanske skønhedsbrand Merit, som i flere år har ligget i toppen på rose-listerne blandt crème de la crème-skaren af internationale kendisser.
Fra Sarah Jessica Parker til Sophia Richie og Kate Hudson er der nærmest ikke dén kendis, der ikke har omtalt et Merit-produkt i rosende vendinger … og efter brandet blev lanceret i Danmark i oktober måned i år, og jeg selv har fået testet nogle af produkterne, ja, så forstår jeg faktisk godt hypen.
Særligt ét produkt udmærker sig bemærkelsesværdigt.
I sortimentet og blandt brandets bestsellere findes et sjovt lille hybridprodukt - The Minimalist Complexion Stick - der hverken er concealer eller foundation, men et udefinerbart produkt lige midt i mellem. Og det er fantastisk.
Merit skriver selv, at produktet hverken er det ene eller det andet “… men truer med at erstatte begge produkter i din makeuppung”, og det er faktisk rigtigt.
Efter produktet sneg sig ind på min badeværelseshylde, har jeg uden at tænke videre over det rakt ud efter det, hver gang jeg skal have lidt i ansigtet - om det er en “barely there”-hverdagsmakeup eller et festlook med fuld skrue.
Det er et produkt, der dækker som en concealer, men lader huden skinne igennem som en foundation. Det er næsten magi. Og jeg er ikke alene om at være glad for netop dette produkt.
Både Martha Steward og Reese Witherspoon er loyale fans af det undseelige lille produkt, der er svært at sætte en mærkat på. Witherspoon tyr sågar til det, når hun skal på den røde røber, hvor hendes makeup altid sidder perfekt, og for kort tid siden postede Martha Stewart en reel, hvor hun viser sin 5-minutters makeuproutine, som (trommehvirvel) lægger ud med Merits hybrid-stick.
Hybrid-sticken er cremet og utrolig nem at arbejde med. Der skal ikke særlig meget produkt til, før man, ved hjælp af en makeuppensel, kan opnå et jævnt, dækkende og ensartet resultat, der ikke kræver yderligere produktsupport.
Tager man kendis-anbefalingerne for gode varer og har man dertil den meget medgørlige formel in mente, så er ‘The Minimalist Complexion Stick’ også et produkt, der fungerer uanset om man har yngre eller moden hud.

Merit
Foto: PR
Merit, 290 kr., kan købes her

Læs mere om:


