Naturlig ansigtmaske uden kemi
Foto: Colourbox
Er du gravid, så er det ikke alle skønhedsprodukter, der gavner dig og dit foster. Heldigvis er det nemt at bruge naturens egne midler. En helt almindelig avokado fra køkkenet er perfekt til en ansigtsmaske, specielt hvis din hud er blevet en smule tør.
Avocadoansigtsmaske
Mos en avocado og bland den evt. med en smule yoghurt naturel. Smør den i ansigtet, lad den sidde lidt og rens huden som normalt. Avocadoen fugter og heler, og ansigtet bliver babyblødt og lækkert bagefter.
Avocadomulticreme
Moste avocadoer kan bruges som håndcreme for at afhjælpe vintertrætte og tørre hænder. Det kan også bruges som naturlig barbergele - og skiver af avocado kan bruges til at blødgøre og berolige solskoldet hud på skiferien eller om sommeren.
Om avocadofrugten
Avocado en af de få fødevarer, der indeholder 12 ud af de 13 vitaminer, der findes:
A -vitamin, der ifølge er nødvendigt for syn og forplantningsevne
B-vitamin, der er nødvendigt for omdannelse og udnyttelse af protein og fedt
C-vitamin, der har betydning for kroppens immunforsvar
D-vitamin, der øger optagelsen af calcium og styrker knogler og tænder
E-vitamin, der beskytter kroppens celler mod nedbrydning og K-vitamin, der har betydning for blodets størkningsproces.
Avocado indeholder også mineraler:
Magnesium, der har betydning for stofskiftet, musklerne og hjertet
Kobber, der er nødvendigt for dannelse af hormoner og signalstoffer til brug i hjerne, nerver og binyrer
Jern, der er afgørende for, at ilten transporteres rundt i kroppen
Calcium, der giver knoglevævet styrke
Zink, der blandt meget andet er vigtigt for sårheling.
Og så er der en del kostfibre i avocado, der øger mæthedsfølelsen, samt alle de nødvendige amino- og fedtsyrer, deriblandt de vigtige Omega 3 og 6.
Avocadofrugten stammer fra Latinamerika, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Man mener at kunne datere frugten mere end 10.000 år tilbage, hvor den oprindelige indianske befolkning kaldte avocado for 'gudernes frugt' og tilbad dens fantastiske smag og evne til at øge velvære.
Læs mere:
6 skønhedsråd til 9 (kemifri) måneder
Kemikalier, du skal undgå, mens du er gravid
Brug læbestift engang imellem med god samvittighed