Hvordan forbereder jeg min blege hud?

Foto: Colourbox
Hej Søs.
Har du et forslag til, hvordan man bedst forbereder sin vinterblege hud til en uges solbadning i slutningen af marts? Kan man gøre det gennem kosten - eller kan man tage nogle piller/kapsler?
Kamilla
Hej Kamilla.
Det er en rigtig god idé at forberede huden indefra! Omega- 3- og omega-6-fedtsyrer er vigtige, for at fugten kan bindes i huden. Tager du dem som kosttilskud, så tag dem forskudt af hinanden. Indtages fedtsyrerne via kosten, så får du dem fra fisk, olier, mange grøntsager og korn.
Sørg i øvrigt for at få en kost eller et kosttilskud, som giver dig betakarotin (f.eks. gulerødder, tomater, mango, papaja, grønne bladgrøntsager), E-vitamin (f.eks. mange af de samme fødevarer som nævnt under betakarotin og derudover nødder og korn) og C-vitamin (f.eks. citrusfrugter og peberfrugter) og zink (f.eks. skaldyr, fuldkorn, rodfrugter, kød - særlig animalske kilder optages godt), og et rigtig vigtigt tilskud er vand. Ikke i så store mængder på én gang, men fordelt hen over dagen, så kan din krop og dermed din hud nå at optage det.
Spis varieret, og sørg for, at du får dækket alle næringsgrupper og i en god kvalitet, så understøtter du din hud, dens konsistens og ikke mindst dens forsvar.
Husk ikke mindst en solcreme med en høj faktor til forebyggelse af forbrændinger, allergier, tidlig aldring og mest af alt: Hudkræft.
Søs
Søs

Spørg om krop
Søs Wollesen er læge, zoneterapeut og akupunktør. Har du et spørgsmål til Søs, kan du skrive til hende på sos@femina.dk, så kommer dit brev måske i FEMINA og på femina.dk. Du er også velkommen til at skrive en kommentar i feltet herunder, dog besvares spørgsmål ikke her.
Læs også:


4 tips til sikker
sol

Køb solcreme
i feminashoppen.dk