
Hudlæge advarer mod en bestemt type solcreme

Foto: Unsplash
At det er vigtigt at beskytte sig i solen, ved de fleste. Men med det store udvalg af solcremer på flaske, i tube og som spray, kan det være svært at vælge den rigtige. Mange foretrækker spray, fordi det er hurtigt og nemt – man slipper for at smøre cremen ud med hænderne.
Men hvis du er en af dem, der bruger spray, bør du være opmærksom.
Falsk tryghed
Hudlæge Zangani, der tidligere har arbejdet som overlæge og i dag driver sit eget hudplejefirma, advarer i en video på sociale medier om ulemperne ved spray-solcreme. Det var norsk TV 2, der først omtalte sagen.
Ifølge Zangani er der mange, der ikke smører sprayen ud efter påføring.

– Det kan give en falsk tryghed i solen, siger han.
Samtidig er det sværere at se, hvor man rent faktisk har fået solcreme på kroppen.
– Det er svært at kontrollere, hvor meget solcreme der rammer huden. Nogle steder kan du få beskyttelse svarende til faktor 50, mens andre steder kun har faktor 20 – eller slet ingen, siger Zangani.
Bedre end ingenting
Solen er vigtig for helbredet. Når UV-stråler rammer huden, danner kroppen D-vitamin, som styrker både immunforsvaret og knoglerne. Sollys kan også forbedre humør, søvn og psykisk velvære.

Sidsel fra ‘Slaget om Tisvilde’: "De sidder med farens dankort og skal bare have den dyreste champagne. Det er så ulækkert"
Men for meget sol uden beskyttelse kan føre til solskoldning – noget der ikke bare er ubehageligt, men også sundhedsskadeligt på sigt. Gentagen solskoldning øger risikoen for tidlig aldring af huden, pigmentpletter og i værste fald hudkræft, herunder modermærkekræft.
Selvom der advares mod ulemperne ved spray-solcreme, er det selvfølgelig stadig bedre end slet ingen beskyttelse.
Vær forsigtig i ansigtet
Ved brug af spray-solcreme i ansigtet bør man være ekstra påpasselig. Sprayen indeholder nemlig små partikler, som man helst ikke bør indånde over tid.
– Det kan skabe irritation eller problemer – især hos personer med astma eller allergi, siger Zangani.
Denne artikel blev først bragt på KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Vi har fundet noget, vi ikke regnede med at finde, sagde lægen efter scanningen. Pernille var i chok

Psykologen kalder ham 'Peter Pan-manden': "Det er svært at få sådan en mand til at ændre sig"
