Skønhed
26. juni 2023

Her er de bedste glattejern fra budget til luksus

Et glattejern kan både bruges til at glatte håret, til at krølle det smukt eller lave wavy bølger, som var du lige kommet fra strandturen. Et glattejern er altså en skøn investering, men hvilket glattejern er bedst til dit hår og budget? I denne artikel gennemgår vi forskellige muligheder.
Af: Af Redaktionen
Årets bedste glattejern

Foto: Unsplash

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Skal du have krøller, glat hår eller fine bølger, der giver svaj i håret og volumen helt nede fra rødderne? Så er det dit glattejern, du skal have op ad skuffen. For selv om det hedder et glattejern, kan det altså meget mere end bare at glatte håret. I denne artikel kan du lære, hvordan du eksempelvis krøller håret med dit glattejern – og så kan du læse en masse om forskellige glattejern, der passer til forskellige hårtyper og pengepunge.

De bedste glattejern – oversigt

Scroll ned i artiklen for at læse mere om produkterne.

  • Bedste ledningsfri glattejern

Corrale – Dyson

  • Bedste glattejern

Platinum+ Styler – Ghd

  • Bedste glattejern for et glansfuldt resultat

Nourishing Styler – HH Simonsen

  • Bedste glattejern til tykt hår

Steampod 3.0 – L'Oréal Professional

  • Bedste glattejern til det holdbare resultat

PROLuxe You Adaptive Straightener – Remington

  • Bedste glattejern til en lav pris

Super Smooth 235 – Babyliss

Krøller med glattejern

Hvordan krøller man hår med et glattejern?

At lave krøller med et glattejern er slet ikke så svært, som det ser ud til – tværtimod! Når du først har fået styr på teknikken med drejet i håndleddet, kommer de smukke krøller nærmest af sig selv. Husk, at dit hår skal være tørt, når du bruger dit glattejern – og det er både, når du glatter det og krøller det.

Trin for trin: krøl dit hår med et glattejern

1. Start med at dele håret op i sektioner for at sikre, at du får fat i alle små hårtotter. Påfør derefter varmebeskyttelse i hele håret. Det er vigtigt at huske, for varmebeskyttelse mindsker unødigt slid på håret.

2. Tag fat i en hårlok helt oppe mod skilningen, og fastgør håret mellem glattejernets plader. En mindre hårlok giver finere, kompakte krøller, mens en større hårlok giver større, mere luftige krøller. Husk på, at glattejernet glider lettere, når du krøller lokker, der ikke er alt for store.

3. Rotér glattejernet, mens du trækker det gennem håret. Drejer du glattejernet væk fra hovedet, vil krøllerne vende udad, væk fra hovedet, og hvis du roterer modsat, vil krøllerne bøje sig ind mod hovedet. Træk og drej helst glattejernet langsomt, så varmen og rotationen kan nå at skabe buerne i håret. Fortsæt med at dreje jernet langsomt om sig selv, indtil du når hårets spidser.

4. Lad krøllerne køle af, og hvis du ønsker en mere bølget frisure, kan du rede håret igennem med en bredtandet kam eller dine fingre. Brug ikke en børste, da det kan ødelægge den fine krøllestruktur, du netop har lavet.

https://imgix.femina.dk/2023-06-15/k8-HF19cpvy-Dw-unsplash.jpg

Foto: Unsplash

Hvordan bruger man et glattejern?

Et glattejern er et helt fantastisk redskab at bruge til at style håret med, men der er et par huskeregler, der er gode at have med på vejen. Først og fremmest er det vigtigt at huske varmebeskyttelsen. De keramiske plader kan blive utroligt varme, og i længden kan det have en skadelig effekt på håret.

Juster herefter varmen på glattejernet. En for lav temperatur giver for lille effekt, mens en for høj temperatur skaber for store skader på håret. Normalt hår klarer sig typisk fint ved 185 grader, men har du meget fint hår, skal du sandsynligvis justere temperaturen nedad; og hvis dit hår er meget kraftigt, kan det have brug for højere temperaturer. Prøv dig frem og se, hvad der virker for dig. Vær dog obs på, at jo højere varme, jo mere risiko er der for en skadelig effekt på håret.

Når du skal style håret med glattejern, kan det desuden være en god idé at inddele håret i sektioner, så du har styr på alle de vildfarne fimrehår. Når du arbejder med håret, er hovedreglen, at det er bedre at arbejde langsomt én gang end at arbejde hurtigt flere gange. Det betyder, at det altså er bedre at dvæle lidt med den genstridige frizz i stedet for at føre glattejernets plader igennem samme passage mange gange.

Hvilket glattejern er bedst?

Der findes rigtig mange glattejern på markedet. Nogle glattejern har keramiske plader, andre med titaniumbelægning på pladerne. Fælles for dem alle er, at de moderne glattejerne er skabt med udgangspunkt i den nyeste teknologi – og derfor er de alle utroligt effektive og gode at style med. Eksempelvis måler Platinum+ styleren fra GHD varmen i glattejernet op til 250 gange i sekundet, og Dysons Corrale glattejern har kobberplader, der former sig efter håret, hvilket reducerer slid på de skrøbelige hårstrå. Læs meget mere om de forskellige glattejern og deres særlige kendetegn herunder.

Årets bedste glattejern

Langt eller kort, tykt eller tyndt. Hår kommer i mange forskellige former, farver og strukturer, og i denne artikel har vi fundet en lang række glattejern til alle hårtyper. Hvilket glattejern er det rigtige for dig? Find det herunder.

Bedste trådløse glattejern, Corrale – Dyson

Dyson Corrale Glattejern

Find Dyson Corrale her

Dyson står bag nogle af de mest innovative varmeværktøjer som eksempelvis glattejern. Den seneste tilføjelse til deres sortiment af skønne produkter er nemlig netop et glattejern, der hedder Corrale – og det er ingen undtagelse fra reglen! Det trådløse glattejern, som har været under udvikling gennem 10 år, gør nemlig glatteprocessen let som en leg. Glattejernet har, ifølge Dyson, en mere skånsom effekt og reducerer slid på håret med op til hele 50 procent. Det er en stor bonus, for det kan slide utroligt meget på håret, hvis du bruger varmeredskaber på det ofte. Pladerne, som er lavet af kobber, er også med til at ’fange’ håret, hvilket gør glattejernet utroligt brugervenligt.

Med Dysons Corrale får håret en fin glans, og frizz hører fortiden til. Og vigtigst af alt, så holder frisuren, lige indtil du skal vaske hår igen. Det er helt klart et glattejern i den højere prisklasse (!), men det er en investering, som du kan overveje at gøre dig – særligt hvis du ofte bruger et glattejern til at style håret med.

Glattejernet kan bruges med eller uden ledning og har en batterilevetid på 30 minutter.

Læs mere om Dyson Corrale her

Bedste glattejern: Platinum+ Styler – GHD

Platinum+ Styler GHD

Find GHD Platinum+ Styler her

GHD har et utal af glattejern i sit sortiment, og faktisk er det kvalitetsbevidste brand særligt kendt for deres effektive varmeværktøjer, heriblandt glattejern. Et af de bedste glattejern fra GHD er dog uden sammenligning Platinum+. Glattejernet er nemlig ikke så lidt teknologisk. Det har en fastsat varme til 185 grader, som måles 250 gange i sekundet. Det varmer op på få sekunder, og så har glattejernet indbyggede sensorer, der måler, hvor meget hår du glatter ad gangen, samt hvor hurtigt du trækker pladerne gennem håret. Disse info bruger glattejernet til at justere varmen, så du er sikret et jævnt, smukt resultat. Smart, ikke?

Det brugervenlige glattejern glider let gennem håret og efterlader et flot og jævnt resultat. Håret føles glat og blødt efter brug, og det får en fin glans. Selv uregerligt hår, der let kruser, kan du fiske let som en leg med for Platinum+ styleren.

Læs mere om GHD Platinum+ Styler her

Vil du se hele GHDs sortiment? Klik her for at gå til alle glattejern i serien

Bedste glattejern til at krølle dit hår med: Straight & Curl Brilliance – Babyliss

Straight and Curl Brilliance

Find Babyliss Straight & Curl Brilliance her

Kan du godt lide de fine slangekrøller, som et glattejern kan lave – og gør du hyppigt brug af det til netop krøller? Så kan Straight & Curl Brilliance fra Babyliss være et rigtig godt valg til dig. Glattejernet er helt afrundet i kanterne, hvilket gør krøllerne kompakte, pæne og perfekt proptrækker-agtige. Pladerne er desuden lidt længere i det, hvilket gør det nemmere og hurtigere at både glatte og krølle håret – en rigtig god egenskab til de travle morgener!

Læs mere om Babyliss Straight & Curl Brilliance her

Bedste glattejern for et blankt resultat: Nourishing Styler – HH Simonsen

Nourishing Styler HH Simonsen

Find HH Simonsen – Nourishing Styler her

Har du kedeligt, tørt og kruset hår, og længes du efter et blankt look, der giver genskin i solen? Så er Nourishing Styler fra HH Simonsen garanteret ideelt til dig. Glattejernet kan indstilles til 150-220 grader og har en lille speciel tank, hvor du kan fylde 'Keratin Boost' på. Det keratin, du fylder på glattejernet, dampes ud mellem pladerne, og resultatet er et utroligt glansfuldt og fint hår. Desuden hjælper glattejernet med at reducere krus, ligesom hårspidserne ser ud, som var de nyklippede. Farvel til de tørre tjavser – og velkommen til de lækre lokker!

Læs mere om HH Simonsen – Nourishing Styler her

Bedste glattejern til kruset og tykt hår: Steampod 3.0 – L'Oréal Professionel

L'Oréal Steampod

Find L'Oréal Professionel Steampod 3.0 her

Steampod 3.0 er det smarte glattejern fra L'Oréal Professionnel, der gør selv uregerligt hår pandekagefladt. Glattejernet bruger vanddamp til at glatte håret, og den effektive teknologi gør glattejernet velegnet til alle hårtyper, og selv tykt hår, som ellers kan være svært at tæmme, må lægge sig fladt ned for det effektive apparat. Det smarte varmeværktøj har en indbygget vandtank i håndtaget, hvilket gør apparatet mere brugervenligt. Glattejernet er lidt større i hånden, men til gengæld kan det give utroligt pæne resultater, når du lige har lært at få fast greb om det.
Tip: Fjern den kam, der er fastgjort til glattejernet. Det gør det lettere for glattejernet at glide gennem håret.

Læs mere om L'Oréal Professionel Steampod 3.0 her

Bedste multifunktionelle glattejern: Super Smooth Tourmaline

Super Smooth Tourmaline

Find Super Smooth Tourmaline her

Vi elsker value for money – og her har vi fat i et glattejern, der er utroligt smart, fordi det har alle de egenskaber, du har brug for i et glattejern. Super Smooth 235 Tourmaline er et glattejern med seks varmeindstillinger og en maksimal temperatur på 235 grader. Glattejernet varmes op på mindre end 30 sekunder og har plader, der glider let gennem håret. Designet er helt afrundet i kanterne og kan nemt forme pæne krøller. Det flade hoved er også perfekt, hvis du vil sætte krøllerne på plads. Perfekt til alle de frisurer, du vil skabe med dit glattejern.

Læs mere om Super Smooth Tourmaline her

Læs mere om:

Læs også