Skønhed
2. juni 2025

Hailey Bieber træder officielt ind i milliardærklubben

Justin Biebers hustru, Hailey, har solgt sit makeupfirma og kan officielt prale af at være en del af den famøse dollar-milliardærklub
Af: Mariah Leitisstein
Hailey Bieber

Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Hailey Bieber har netop indtaget en ny plads i den eksklusive milliardklub. Hendes skønhedsbrand, Rhode, er blevet solgt til e.l.f. Beauty i en aftale, der samlet kan løbe op i hele 7 milliarder danske kroner.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at e.l.f. har betalt 800 millioner dollars kontant og i aktier, og at yderligere 200 millioner kan være på vej afhængigt af brandets vækst over de næste tre år.

Det store salg har den 28-årige Hailey Bieber naturligvis sørget for at fejre på Instagram.

"Da jeg lancerede Rhode i 2022, havde jeg store drømme. Det vigtigste for mig er at få Rhode ud til endnu flere mennesker, steder og ansigter verden over."

"Jeg føler mig fuldstændig opløftet og klar til at tage det næste skridt," tilføjer hun uden at sætte ord på, hvad det næste skridt skal være.

Denne artikel blev først bragt på Se og Hør, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.