Fra små-skaldet til hår-rig?
foto: All Over
For de fleste kvinder betyder håret rigtig meget. Vi lægger masser af penge hos frisøren og betaler gerne for dyre styling-produkter, og en del investerer endda i kostbare extensions for at få frisyren sat et gear op og give det tynde, fine hår noget fylde.
Når håret falder af
Men det kan selvfølgelig være langt værre. I den alvorligere afdeling er der kvinder, der oplever, at deres hår bliver tyndere eller helt falder af, f.eks. i perioder med stress. Den almindeligste type hårtab hedder Androgen Alopecia, en såkaldt mandlig skaldethed, der altså også rammer kvinder. Heldigvis kan der gøres noget ved det, og det sidste nye inden for hårtransplantation hedder mini-mikrografting og går ud på, at man faktisk flytter patientens eget hår fra baghovedet og til det skaldede område, mens patienten slapper ud af lokalbedøvelse.
Transplantationen …
Med håret i baghovedet tapet op, klipper kirurgen i det områder, han har planlagt at transplantere. Kirurgen snupper en smal hudstridstrimmel med hår fra baghovedet syr håret sammen og deler hudstrimlen op under mikroskop til små transplantater med et til fire hårstrå. Det kræver tid og stor nøjagtighed fra kirurgens sikre hånd, når hårstråene transplanteres, men når indgrebet er overstået, kan patienten til gengæld tage hurtigt hjem og genoptage sit job efter et par dage, når hævelserne har lagt sig. Og så er det egentlig bare om at læne sig tilbage og vente. Det endelige resultat kan nemlig først ses efter seks måneder, når håret - forhåbentlig - vokser normalt og godt.