Få styr på ansigt og mimik med botox
DERFOR BLIVER HUDEN SLAP!
Med tiden bliver huden slappere, og vi får rynker som et resultat af en lavere produktion af kollagen. Underskuddet af kollagen bevirker, at vi mister elasticiteten, og vi kan komme til at se mere trætte ud. Eksterne faktorer som f.eks. rygning, sol og forurening kan også medvirke til en slappere hud, men heldigvis er der hjælp at hente hos diverse cremer, serumer og masker, hvis mission er at holde din hud ung ved at booste
kollagendannelsen.
Selv om din hud endnu ikke er medtaget af slap hud og rynker, kan du sagtens gå i gang med forebyggelsen.
FÅ STYR PÅ ANSIGT OG MIMIK MED BOTOX
Behandlinger med botox er én af de mest omtalte og i virkeligheden den mest "misforståede" af skønhedsbehandlinger. Der er mange usande myter, hvilket betyder, at mange er bange for at benytte sig af denne meget effektivt foryngende behandling. Kun få mennesker er klar over, at kun en forsvindende lille del af den botox, der bliver solgt, bruges kosmetisk, og 97 % af den botox, der bliver solgt, bruges i hospitalsregi.
Læs også: Botox eller Fillers, hvad er bedst?
Botox er et velkendt middel, der forbigående nedsætter kraften i de muskler, man sprøjter det ind i. Det er et af de stoffer, der virker som signalstoffer mellem nerven, der sender signal til musklen og selve musklen. Og det er den effekt, der kan få en rynke til at syne mindre. Rent kosmetisk kan botox naturligvis bruges til de mimiske rynker.
Hos Exoro udføres hyppigst botoxbehandlinger til smilerynkerne, bekymringsrynkerne mellem øjenbrynene samt panderynkerne - altså til de rynker, der kommer frem, når man bevæger ansigtet.
Mange ønsker ofte i samme seance at få et lille øjenbrynsløft med botox, når de behandles.
DESUDEN KAN BOTOX BRUGES TIL FØLGENDE:
- Tandkødssmil
- Næserynker (bunny-lines)
- Reduktion af kraftig svedtendens
- Modvirken af "sur mund" - nedadvendte mundvige
Facts
Priser på Botoxbehandlinger hos Exoro starter ved 2.000 kr.
Læs mere om botox på www.exoro.dk
eller book tid til konsultation på
3311 0133
De hyppigste botoxmyter er angsten for at miste mimiken. Når man ser folk, der ikke kan bevæge ansigtsmuskulaturen pga. botox, er det, fordi de har fået for meget, men i de rigtige hænder er botox ikke et farligt stof.
Læs også: Ole Henriksen "Jeg hader plastikkirugi"
Der ses en kraftigt stigende efterspørgsel på botoxbehandlinger. Som ved alle kosmetiske behandlinger handler det om korrekt og etisk rådgivning, før man begiver sig ud i en botoxbehandling. Sørg altid for at få en grundig information og skriftligt materiale af den konsulterede læge.
Exoro anbefaler efterfølgende to dages betænkningstid.