Alt om de plejende produkter til dit hår
Foto: Shutterstock - Kilde: Schwarzkopf
Hårkur...
er et plejende produkt, der arbejder dybt i skællagene og opbygger håret. Skal den have effekt, skal den sidde minimum ti minutter og gerne længere. For optimal virkning er det godt at pakke håret ind i et håndklæde, efter du har puttet kur i, og lade det sidde i cirka 30 min. Vil du have 8 gode opskrifter på naturlige, hjemmelavede hårkure? Så se med her.
Balsam...
Lægger sig i skællagene for at gøre håret blødere og efterlader en slags hinde på håret. Nogle typer balsam kan virke plejende, men ingen virker lige så godt som en kur.
Leave in treatment...
Er en kur, der bliver i håret. Det er ikke en dybdegående behandling, men plejer alligevel håret, fordi den indeholder proteiner og fugt, og fordi den får lov til at blive siddende, til du vasker håret næste gang.
> Q har testet Moroccanoil - Se hvor du billigst køber det
Olie...
Giver håret fugt og glans og er desuden med til at genopbygge håret. De fleste olier er baseret på argan-olie, og bruger du olie i en periode, vil du helt sikkert kunne se den positive effekt på dit hår. De plejende produkter tilfører håret fugt og proteiner. Den vigtigste effekt er, at de lukker skællagene, så håret bliver mere modstandsdygtigt og blødt.
Sådan holder du dit hår fugtigt:
- Vælg en shampoo og balsam, der er designet til at give fugtighed og friskhed.
- Indholdet er vigtigt: Ideelt set bør hårplejeprodukterne indeholde keratin, panthenol, aloe vera eller mint, der får håret til at virke friskt i lang tid.
- Vand: Vask håret i lunkent vand, da det er godt for hår, hovedbund og blodcirkulation.
- Masser af fugtighed: Eliksirer med olie giver solskadet hår masser af fugt. De kan bruges i både vådt og tørt hår. Brug det i vådt for den optimale plejeeffekt