5 nemme tips til en mere grøn skønhedsrutine
Foto: Shutterstock
Vi affaldssorterer, køber økologisk, flyver mindre eller spiser vegetarisk. De fleste af os har på en eller anden måde fået inkorporeret en klimavenlig tankegang i vores hverdag.
En ting, der dog kan føles svær at gøre bæredygtig, er morgen- og aftenrutinerne på badeværelset. Det skal helst gå hurtigt og ikke kræve alt for meget omtanke – for det er typisk ikke de tidspunkter på dagen, hvor vi er mest vågne. I de situationer kan det godt virke lidt uoverskueligt også at skulle tænke ind i ligningen, hvordan man gør den lidt mere grøn.
Nemt og realistisk
Det er også noget, som blogger Simone Tajmer kan genkende. Hun inspirerer hver dag sine følgere på Instagram med indhold, der blandt andet handler om sundhed og økologi, og for hende er det også helt centralt at tage små grønne skridt i den rigtige retning hver dag.
- For mig er det vigtigt at kunne være mere grøn på en nem og realistisk måde, for så lykkedes det mig. Herhjemme slukker vi for vandet, mens vi børster tænder og bruger ikke mere toiletpapir end nødvendigt, siger hun og tilføjer:
- Jeg tænker også meget over, hvor mine produkter produceres, og hvordan de er emballeret. Når jeg køber ind, kigger jeg ofte efter produkter med økologiske certificeringer. Selv det mindste tiltag, gør en stor forskel i det samlede billede”, siger hun.
Og det behøver nemlig slet ikke at være så besværligt at skubbe rutinerne lidt mere i den rigtige retning. Herunder har vi samlet fem gode råd til, hvordan du nemt kan gøre dine morgener og aftener grønnere.
Fem tips til, hvordan du nemt og simpelt bliver grønnere i dine rutiner
1. Sluk for vandet
Hver dansker bruger i gennemsnit 105 liter vand i døgnet. Hvis du slukker for vandet med det samme, efter du har skyllet tandbørsten, kan du spare meget vand i det lange løb.
Det er også en god ide at slukke for vandet i badet, mens du sæber dig ind eller tager shampoo og balsam i. Vask sæben af både krop og hår samtidig, så du ikke tænder for vandet flere gange.
2. Vælg grønnere produkter
Der er et hav af produkter derude, og det kan være svært at finde lige den shampoo, creme eller olie, der passer til dig. Men kigger du efter produkter og brands med en grøn agenda, bliver udvalget indskrænket, og du gør noget godt både for din hud og for verden omkring dig.
Det kan være lidt svært at finde hoved og hale i, hvilke produkter der er grønnere end andre, så det kan være en god ide at spørge sig frem der, hvor man køber sine skønhedsprodukter. Sørg for både at undersøge, om produktet er fyldt med ingredienser af naturlig oprindelse og er økologisk certificeret.
Den økologiske linje GARNIER BIO HAMP er økologisk Ecocert Cosmos Organic-certificeret og pakket i FSC-certificeret emballage, som er 100% genanvendeligt.
3. Vælg miljøvenlig emballage
Det kan være vanskeligt at vurdere, om et brand prioriterer grøn emballage – og hvad det præcis er, der gør det bæredygtigt.
Er du i tvivl, så kig efter FSC-certificeringen. FSC er en mærkningsordning til træ og papir, der garanterer, at produkter med mærket er mere bæredygtige. I FSC-skove bliver der nemlig ikke fældet flere træer, end skoven kan nå at reproducere. Det betyder, at du kan købe produkter mærket med FSC med grønnere samvittighed, fordi du ikke bidrager til at rydde verdens skove.
Gå efter FSC-mærket, når du køber ting i træ- eller papiremballage, vatpinde, vatrondeller, tandbørster, vådservietter osv. Du kan også købe genanvendelige eller bionedbrydelige produkter, fx vatpinde, eller strikke vatrondeller og vaskeklude selv.
4. Brug ikke toiletpapir til dine skønhedsrutiner
Vi bruger toiletpapir til mere, end vi tænker over, og det store forbrug af papir er med til at belaste vores skove. Derfor er der god grund til at skære ned på papirforbruget.
Det kan være fristende bare at fjerne mascara eller tørre foundation af med et par stykker toiletpapir. Det bliver til mange stykker i længden, så væn dig til i stedet at have en klud hængende på badeværelset. En anden ting, du kan gøre for miljøet, er at skifte bindene ud med en menstruationskop. På den måde bruger du heller ikke unødigt papir på at pakke bindet ind, før det rammer skraldespanden.
I dag er en stor del af det toiletpapir, der bliver solgt i danske supermarkeder, miljømærket. Kig efter Svanemærket, EU-blomsten og FSC-mærket.
5. Skær ned på hårvaskene
Du kender sikkert følelsen af at stå med hele kroppen under den varme bruser og falde lidt i staver efter hårvasken. Det kan blive til rigtig mange liter vand. Anbefalingen er, at du vasker håret højst to gange om ugen. Når du ikke har hele kroppen under bruseren, bruger du automatisk mindre vand. Brug eventuelt en sæbebar, så du også undgår mere emballage end højst nødvendigt.
Dit hår har faktisk godt af færre hårvaske. Hovedbunden kan nemlig begynde at producere ekstra talg, hvis du fjerner det naturlige olielag ved at vaske håret for ofte. Der er selvfølgelig en overgangsperiode, hvor håret vil fedte mere, hvis du er vant til at vaske det hver dag. Her kan du bruge en god tørshampoo. Efter et stykke tid vil dit hår højst sandsynligt blive mindre fedtet og begynde at føles sundere.
Omtanke for klima, miljø og din hud
Føles din hud træt, tør, mat og ujævn, så kan det være, du skal kæle lidt for den med produkter fyldt med ingredienser af naturlig oprindelse. Den økologiske linje GARNIER BIO HAMP har tilført hamp for at give en beroligende effekt til en stresset og sensitiv hud.
Brug natolien med hampefrøolie og E-vitamin om aftenen, og mærk huden blive glattere, blødere og mere smidig. Den nærer og får huden til at se strålende ud. Fugt huden med gelcremen med hampefrø, som beroliger huden, får den til at føles og fremstå mere frisk og bekæmper tegn på stresset hud. Læs mere om produkterne på Garniers hjemmeside.
Alle produkter er økologisk Ecocert Cosmos Organic-certificeret og pakket i FSC-certificeret emballage, som er 100% genanvendeligt. Gelcremen kommer i en paptube og natolien er i delvist genanvendt glas. Garnier er godkendt af Cruelty Free International, og GARNIER BIO HAMP er vegansk.