Sankthansurt
Foto: Pantherstock
Sankthansurt til det hele
Sankthansurten kan købes i mange forskellige arter og sorter. Alt efter arten blomstrer den fra juli til oktober med større eller mindre blomsterstande fulde af bittesmå blomster, men allerede fra de første blade dukker op i foråret, kan planten bruges. I Danmark kan man nogle steder finde den vildtvoksende sankthansurt, Sedum telephium, med gullige blomster, men ellers er blomsterfarven typisk hvid, rosa eller rødlig. I efteråret får planterne gullige høstfarver, og hele vinteren står de med dekorative frøstande. Sanksthansurt trives bedst på tørre solrige steder i en jord uden for meget kvælstof.
Smuk hele efteråret
Sankthansurt får store smukke blomsterklaser med et busket udseende og viser først blomsterfarven hen på sensommeren. Til gengæld holder blomsterne de smukke farver hele efteråret. Selv når blomsterne falmer og brunfarves, er de stadig smukke og vil være iøjnefaldende igennem hele vinteren, hvis de får lov at blive stående.
Du kan læse mere om stauder, der gør sig godt i vinterhaven her:
Vidste du:
Saften i bladene virker lindrende ved kløe og svie ved f.eks. brandsår og myggestik.
Broget sankthansurt tjente tidligere som brækmiddel, når man mente, at den metode var nødvendig.