Stil
6. juni 2017Sådan finder du øreringe, der klæder dig
Du har garanteret tjek på, hvilke bukser der klæder din bagdel, om du ser bedst ud i grøn eller rød, og hvilket par sko der får dine ben til at se skønnest ud. Men har du nogensinde tænkt over, hvilken type øreringe der klæder dig bedst? V guider dig til at finde det helt rette par til din ansigtsform, øjn- og hårfarve.
Af: Julie Blichfeld og Katinka Svarstad
SÅDAN FINDER DU ØRERINGE, DER PASSER TIL DIT ANSIGT
Din ansigtsform
Hjerteformet Det hjerteformede ansigt er kendetegnet ved en spids hage og bredde ved tindingerne. Er du indehaver af denne ansigtsform, vil både de runde og dråbeformede øreringe klæde dig fantastisk. Tænk i at vælge øreringe, som har tyngde i bunden, da det skaber en flot dynamik til dit ansigt. Firkantet Er dit ansigt lige bredt ved tinding og kæbe, så hører dit ansigt til den "firkantede" kategori. Klase-øreringe og dråbeformede øreringe vil derfor være smukke til dig, mens du skal undgå store, kantede øreringe. Creoler bløder din ansigtsform en smule op, så de kan også være det optimale valg til dig. Rundt Er dine kinder runde, og er bredden fra pande til hage nogenlunde samme længde, som afstanden mellem dine ører, er dit ansigt rundt. Lange, slanke øreringe vil stråle på dig, mens du skal undgå store, tunge hoops. LÆS OGSÅ: Disse øreringe slanker dit ansigt