Stil
19. januar 2011

Pude af patchwork-lapper

Patchwork er smart, og her får du opskriften på en sjov pude i patchworkstil. Forsiden består af ni kvadrater med forskellig mønstre og farver - bagstykket er til gengæld helt sort og glatstrikket
Af: af KreativStrik
strik

Opskriften er venligst udlånt af Kreativstrik

Materialer: Bonita fra STOF2000.
Indhold: 25 % uld, 50 % akryl, 25 % nylon. Løbelængde: 50 g = 140 m
Størrelse: Ca 48 x 48 cm
Garnforbrug:
3 ngl - fv 29 sort
1 ngl - fv 83 petrol
1 ngl - fv 51 turkis
1 ngl - fv 32 blomme
1 ngl - fv 30 pink
Pinde:
Jumperp nr 3
Tilbehør:
Lynlås 30 cm
Monteringspude 50 x 50 cm
Strikkefasthed: 26 m og 36 p i glst på p nr 3 = 10 x 10 cm

Pudens forside består af 9 lapper.
Lap 1:
Strikkes over 58 m. På p nr 3 og med turkis slås 58 m op, strik mønst efter diagram til lap 1. Når lappen måler ca 16 cm, lukkes af i mønst.
Strik en lap til på samme måde, men med lilla.

Lap 2:
Strikkes over 58 m. På p nr 3 og med petrol slås 58 m op, strik mønst efter diagram til lap 2. Når lappen måler ca 16 cm, lukkes af.
Strik en lap til på samme måde.

Lap 3:
Strikkes over 43 m. På p nr 3 og med pink slås 43 m op, strik glst med mønst efter diagram til lap 3. Når lappen måler ca 16 cm, lukkes af.
Strik en lap til på samme måde, men med turkis mønst i stedet for lilla mønst.

Lap 4:
Strikkes over 43 m. På p nr 3 og med pink slås 43 m op, strik glst med mønst efter diagram til lap 4. Når lappen måler ca 16 cm, lukkes af.
Strik en lap til på samme måde, men med turkis mønst i stedet for lilla mønst.

Lap 5:
Midterste lap. Strikkes over 58 m. På p nr 3 slås m op således: Slå 15 m op med turkis, 14 m med petrol, 14 m med sort og 15 m med lilla. Strik mønst efter diagrammet (1. p er vr af arb) og sno garnet på vrangen for hver gang der skiftes fv (3 gange på hver p). Når lappen måler ca 16 cm, lukkes af i mønst.

Bagstykket:
Strikkes med sort. På p nr 3 slås 127 m op, strik glst til arb måler ca 48 cm, luk af.

Montering:
Sy lapperne sammen således: Lap 1 i turkis = øverste venstre hjørne, lap 1 i lilla = nederste højre hjørne. Lap 2 = øverste højre hjørne og nederste venstre hjørne. Lap 3 med lilla mønst = yderst i midten til venstre. Lap 3 med turkis mønst = yderst i midten til højre. Lap 4 med lilla mønst = midten nederst. Lap 4 med turkis mønst = midt øverst. Lap 5 = i midten. Sy bagstykket på og lad de midterste 30 cm stå åbent nederst til lynlås. Sy lynlåsen i.

Klik på ikonet herunder for at komme til diagrammet

1103_pude.pdf

Læs også