Nyt designtalent: Stine Riis
Stine Riis - den unge danske designer, flyttede til London i 2008 for at udleve sine drømme om at bo i udlandet og studere design og mode på et af Englands mest anerkendte modeskoler, London College of Fashion (LCF). I 2011 deltog hun i LCFs afgangsshow, hvor hun modtog Biddle Sawyer Silks Award'en for innovative brug af tekstiler. Stine har efterfølgende fået stor international opmærksomhed og har modtaget positiv omtale fra bl.a. Vogue, The Guardian og
Harpers Bazar.
LCF rangerer blandt top 15 modeskoler i Verden og har udklækket designere som Jimmy Choo. Vi gætter på, at også Stine snart vil blive et stort navn indenfor modeverdenen. Et af formålene med hendes kollektion, 'Decadence & Decay', som har tiltrukket hende den store opmærksomhed, er bl.a. at bæreren af tøjet er opmærksom på udarbejdelsen og designprocessen af hvert enkelt klædestykke. Stine beskriver sig selv som en tekstil-nørd og en som indtræder en boble, hvor hun kan sidde i dagevis, indtil hun har udviklet noget, hun er tilfreds med.
Stines styles vil være mulige at bestille i en limited edition serie af 20 stykker. Tøjet er produceret af MUUSE, en online butik og tøjproducent, som sælger skræddersyet designertøj fra de bedste nyuddannede modedesignere.
Læs mere om Stine og bestil hendes designs på muuse.com
Se et udvalg af Stine Riis kollektion i galleriet herunder