
Rihanna bringer 155 år gammel smykketrend tilbage

Rihanna og A$AP Rocky ankommer til Dior Homme Menswear under modeugen i Paris Fashion Week
Foto: Mega
Lidt royal har man vel lov at være… I hvert fald hvis man hedder Rihanna.
Sangeren har netop været i Paris i forbindelse med herremodeugen, og da hun ankom til Dior-showet, var det svært at undgå at bemærke et helt særligt smykke om hendes hals.
Rihanna har nemlig egenhændigt formået at bringe en over 150 år gammel smykketrend tilbage i modebilledet – og tilmed fået den til at fremstå moderne.
Der er tale om en choker i perler med et elfenbensminiature – en såkaldt kamé – i midten - den slags, der hang om halsen på kongelige omkring 1850-1880.
Prinsesse Alice af England: cirka 1860
Prinsesse Alexandra af Danmark: cirka 1880
Det er dog ikke fordi perlechokeren har været helt ude af syne siden det 19. århundrede. Prinsesse Diana gjorde nærmest halskæden til sin signatur i 1980’erne og de tidlige 1990’ere.
Rihanna havde dog – modsat sine royale forgængere – ikke sat sin kaméhalskæde sammen med balkjoler, men i stedet givet den et moderne udtryk i kombination med skjorte, vest, herrebukser og kimono (en styling, der næsten i sig selv kalder på et deep dive). Med denne sammensætning fremstår smykket pludselig hverken tungt, påtaget eller gammeldags, men snarere som et elegant modspil til de skræddersyede detaljer i outfittet.

Rihanna and A$AP Rocky arrive at the Dior Homme Menswear show as part of Paris Fashion Week.
Foto: MEGA
Rihannas introduktion af kamésmykker vidner om, at de fine miniaturebilleder i smykkeform måske er på vej tilbage i modebilledet. Vi ser lige nu en stor opblomstring af forskellige former for “vintage” nostalgi – fra perlesmykker til signetringe – og nu kamé. Og med en blåstempling fra Rihanna, der ud over halskæden også bar to originale kamé-ringe fra 1800-tallet, er der vist belæg for at sige, at vi kommer til at se meget mere til kamésmykker den kommende tid.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Nogle gange får hun lyst til at sige til journalisterne: "Nu skal I høre, hvordan det i virkeligheden hænger sammen"

De klikkede med det samme, men da Cathrine sendte sin veninde en besked, kom svaret aldrig
