
Nu fås dine absolut yndlings-sneakers som sandaler - og du kan ikke undvære dem til sommer

Foto: PR
Hvis du hører til den gruppe af befolkningen, der lever i sneakers, uanset vind og vejr, så kan sommeren nogle gange komme i vejen for komforten, for 28 grader og lukkede sko er en virkelig dårlig cocktail - men hvad stikker man så fødderne i?
Sneakers-glade typer – også ovennævnte – kender helt sikkert til det franske sneakersbrand Veja. De stilrene sneakers, der ikke gør meget væsen af sig, er blevet en staple i mange garderober, fordi de både er pæne, underspillede og ikke mindst er skabt med omtanke for miljøet.
Veja blev grundlagt i 2004 med ønsket om at skabe fair og miljøvenlige sneakers, og Veja blev hurtigt et favoritbrand blandt bevidste forbrugere. Populariteten eksploderede, da Meghan Markle bar dem offentligt i 2018, og siden har både modefolk og minimalister taget dem til sig.
Vejas sneakersmodeller som V-10, Campo og Esplar er blandt de mest ikoniske, kendt for deres rene linjer, genkendelige V-logo og materialer som økologisk bomuld, vildt gummi og genanvendt plastik. Veja har cementeret sin plads i popkulturen som the quiet sneaker of the conscious generation – et statement uden at råbe højt.

Foto: PR
Og nu er der altså gode nyheder til dem, der helst ikke vil gå i andet. Veja lancerer nemlig sin første sandal, Etna, denne sommer.
Etna har den fodformede, praktiske silhuet, der er allestedsnærværende lige nu med en høj sål og to læderremme med velcro over vristen, som kan spændes ind så de passer til foden, der har dem på. Det er en slide-in model, der gør den oplagt til strandture, sommerhuset og det lette sommerliv, hvor man ikke vil spilde ét minuts solskin på at nulre med små spænder og tynde sandalstropper.
Etna lanceres i seks farver: sort, mørkelilla, mørkegrøn, orange og to variationer af beige og den har potentiale til at blive mindst ligeså populær som mærkets elskede sneakers.
Sandalernes stropper er skabt i Organic Traced læder med Veja logo og sålen er lavet af gummi.

Foto: PR
Veja, 900 kr., kan købes her

Læs mere om: