
Meghan Markle sætter tonen for en af efterårets største trends under modeugen i Paris

Hertuginden fløj til byernes by, Paris, for at overvære Pierpaolo Picciolis første show for modehuset Balenciaga.
Foto: Splash/Ritzau Scanpix
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Hertuginden af Sussex har gjort sin debut under modeugen i Paris.
Meghan – tidligere Markle – har ikke tidligere været fast inventar under den franske, og mest eksklusive, af de internationale modeuger.
Men det blev der nu lavet om på. Hertuginden fløj nemlig til byernes by, Paris, for at overvære Pierpaolo Picciolis første show for modehuset Balenciaga.
Før hun giftede sig ind i de royale rækker, deltog Markle ofte til modeugerne i New York og Toronto, men valgte at tage et skridt tilbage fra offentligheden, da hun i 2018 giftede sig med prins Harry, for i stedet at donere sin offentlige tid til mere filantropiske events.
Alligevel lokkede Picciolis Balenciaga-debut, da designeren og hertuginden har en relation, hvor han har skabt en række looks til hende.
Og Hertugindens tilstedeværelse under den parisiske modeuge gik ikke ubemærket hen. Ikke nok med at pressen tog notits af Meghans pariserdebut, så skabte hun også overskrifter, da hun i mødet med Balenciaga-designeren var ved at kysse Piccioli midt i panden, da de udførte det obligatoriske franske dobbelte kindkys. Meghan fejlbedømte simpelthen kindkyssets anatomi, og det var ved at ende i et akavet øjeblik for rullende kameraer.
Noget, der dog hverken var pinligt eller akavet, var Meghans tøj til modeshowet.
Hun var iført et kridhvidt sæt bestående af løse, hvide bukser og en matchende løs skjorte med en lang, hvid kappe. Det var så enkelt, så effektfuldt og så elegant, som kun Pierpaolo Piccioli kan skabe det.

Meghan Markle
Foto: Splash/Ritzau Scanpix
Og faktisk slår looket en hel trend an til den kommende sæson. Kappen er nemlig tilbage – hvad enten det er som detalje på kjoler, frakker eller skjorter, kan man ikke gå galt i byen med en lille kappedetalje.
At der er tale om en trend, vidnede hertughinde Megans andet pariserlook også om.
Her var der tale om en sort kjole - også fra Balenciaga - som også havde den fine kappedetalje, blot i lidt mindre størrelse."

Meghan Markle
Foto: Spread Pictures / MEGA
Er trenden noget for dig? Så har vi fundet en (næsten) tro kopi af Meghans hvide kappeskjorte, som du allerede nu kan købe på budget.

H&M
Foto: PR
H&M, 399 kr., kan købes her

Læs mere om:
Udvalgt indhold

6 kreative projekter: Sådan genbruger du dine gamle tekstiler

Efter seks år tager Mette Heeni afsked med 'Carmen Curlers': Rørende at vise serien for Arne Bybjergs fire sønner og deres familier
