
Kendisserne og catwalken har talt: Nu skal dine jeans have den form

Der er særligt én type jeans, der er begyndt at dukke op overalt – både på catwalken, i butikkerne og på sociale medier.
Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix
Vi har set dem flere gange denne sæson, og trenden fortsætter. De findes i alle varianter: Mom-, Dad-, Boyfriend-, Wide-, Baggy. Ja, vi taler selvfølgelig om jeans.
I flere år har de løstsiddende modeller domineret modebilledet. Baggy jeans, med tydelige referencer til 90’erne, har længe været populære. Så kom de berygtede skinny jeans tilbage i trendbilledet, men nu ser det ud til at de brede jeans igen er vendt tilbage - i en bestemt form.
Om artiklen
femina er en del af Aller Media Nordic, der er et nordisk mediehus. Derfor bringer femina.dk artikler i samarbejde med vores søstermedier KK i Norge og Femina i Sverige. Denne artikel blev første gang udgivet på femina.se. Artiklen er oversat og redigeret, og derfor vil du i denne artikel møde en kilde og en ekspert fra Sverige.
Der er nemlig én model, der er begyndt at dukke op overalt – både på catwalken, i butikkerne og på sociale medier.
Vi taler om 'barrel' jeans, på dansk oversat til "tøndebukser", hvor silhuetten er bred, men bliver smallere mod anklen – faktisk helt perfekt til den danske efterårssæson med regn og sjap.
Hailey Bieber, Bella Hadid, Katie Holmes og Jennifer Lopez er blot nogle af de kendisser, der har taget trenden til sig.
Også modeinfluencere har vist dem frem under de seneste modeuger verden over. Her kan man hente masser af inspiration – for der findes ikke én stil, der passer alle.
Denne jeansmodel kan nemlig bruges på mange måder. Fra afslappet hverdagslook til aftenantrekket – barrel kan krydse af i alle stilbokse.
– Barrel-jeans kan virke lidt skræmmende, måske. Men hemmeligheden ligger i stylingen. Til hverdagsbrug kan du kombinere dem med en kashmir- eller striktrøje og såkaldte kitten heels, eller med sæsonens ternede skjorte for et mere afslappet udtryk. Bukserne fungerer både til hverdag og fest og giver et mere interessant look end den klassiske jeans. De er allerede set både på catwalken og i gadebilledet, så der er masser af inspiration at hente.
Hvordan du styler dem, afhænger meget af skoene. Tænk klassiske ballerinaer og sneakers for et nedtonet look – eller stiletter for at løfte outfittet.

Skuespilleren Joey King ved Ralph Laurens forårs-/sommermodeshow 2025 i New York iført barrel-jeans.
Foto: Charles Sykes/AP/Ritzau Scanpix

Udvalgt indhold

Livet efter en blodprop: "Succeskriteriet ikke er at vende tilbage - det er at blive en version 2.0 af sig selv"

Det er en grænseoverskridende samtale - men den kan spare din familie for tusindvis af kroner
