
Her er highstreet-kollektionen fra stjernedesigneren, vi spår bliver revet væk

JW Anderson har skabt endnu en kollektion for det japanske highstreetmærke Uniqlo
Foto: PR
Han gjorde det allerede sidste år, og nu gør han det igen. JW Anderson har skabt endnu en kollektion for det japanske highstreetmærke Uniqlo, og det skuffer på ingen måde.
Men du skal være hurtig, for vi spår, at kollektionen bliver revet væk.
JW Anderson er en af modens mest eftertragtede designernavne. Han har både et brand i eget navn, men er mest kendt for i 11 år at have løftet det spanske modehus Loewe til det agendasættende, legende, kantede og spændende brand, det er i dag. I 2025 blev det annonceret, at JW Anderson skulle overtage rollen som Creative Director hos Dior både for mænd og kvinder - og højere titel findes knap i modekredse.
Men på trods af sit meget prestigefulde hverv hos Dior, er JW Anderson ikke for fin til at fortsætte sit samarbejde med Uniqlo. Og det er vi mange, der er glade for. Det, han skaber for Uniqlo, bærer nemlig hans signatur og sans for snit og detaljer, og ja, det er næsten som at få en bid af Dior – men til priser, man rent faktisk kan være med på.
Tag eksempelvis den vidunderlige poncho han denne sæson har skabt for det japanske highstreetbrand: tofarvet beige uldblanding, der falder i elegante folder og giver den helt rigtige fin-dame-i-naturen-vibe.

Uniqlo x JWA
Foto: PR
Uniqlo x JW Anderson, 499 kr., kan købes her
Desuden byder kollektionen på smukke, klassiske jeans med JWA-broderi på baglommen samt cropped skjorter - både med delikate striber og ensfarvede, der vil klæde ethvert efterårslook. Det er brugbart, det er elegant, det er lækkert - og det er til at betale.

Uniqlo x JWA
Foto: PR
Uniqlo x JW Anderson, 299 kr., kan købes her
Så skynd dig at tjekke kollektionen ud.
Uniqlo x JW Anderson er i butikkerne nu.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hun var bange for at gå i Netto med sin datter - nu kæmper hun sig gennem 63 kilometer i arktisk kulde

Sofies langvarige rygsmerter kom fra munden. Da hun forstod sammenhængen, slap hun af med smerten
