
Her er den uventede, men cool tøjkombination, du bør overveje denne sommer

Vi havde ikke set den komme, men looket har potentiale til at blive hele din identitet til årets festivaller.
Foto: CAMERA PRESS / MEGA
Når du tænker sommer, tænker du sikkert kjoler. Shorts. Klipklappere. Måske bare tæer? Det sidste, der sikkert krydser dit sind, er sandsynligvis støvler.
Men måske gør du klogt i at rykke rundt på din mentale inspirationsliste til sæsonen.
Vi har været en tur på Pinterest, og fundet et uventet, men overraskende nok ganske cool outfit, som ikke bare involverer støvler, men tilmed bikerstøvler – måske den mest massive model, der findes.
Det lyder måske umiddelbart hæsligt at skulle trække i tunge læderstøvler midt om sommeren (til trods for det omskiftelige og til tider kølige danske sommervejr), men følg alligvel med os på denne rejse, ud i ukendt modeland.
Bikerstøvlerne er nemlig ikke kun smarte tilsat jeans om vinteren. Det viser sig, skulle vi lære, at støvlerne er ekseptionelt klædelige i kombination med shorts. Ikke et specifikt par shorts, men shorts i al almindeligehed.
På vores uudtømmelig inspirationskanal, Pinterest, har vi set eksempler på bikerstøvler i utallige shortskombinationer - og hver og en har vi lyst til at kopiere uanset om sommerprogrammet står på storbyferie eller festival.
Fra de mere forventeligt “klassiske” kombinationer som bikerstøvler med denimshorts, og de tunge støvler tilsat pyjamas-lignende skjorte-og-shorts-sæt til den mest overraskende af dem alle: kombinationen med små, flæsebesatte rompershorts, som viser sig at være den mest geniale, yndige kombination til de rå støvler.
Lad dig inspirere nedenfor.

Læs mere om: