Mode
6. august 2024

Flere har bemærket en særlig del af kronprinsens outfit. Nu kan du købe den selv

Kronprins Christian er i løbet af sommeren blevet spottet med hæklet bøllehat, og nu kan du selv få en lignende.
Af: af Mariah Leitisstein
kronprins christian

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Kronprins Christian har haft sig en særdeles begivenhedsrig sommer, der i den grad har stået i festlighedernes tegn.

Den 18-årige prins har nydt sommeren på både Aiasound-festivalen, til Musik i Lejet i Tisvildeleje og ikke mindst, da han fik sin studenterhue på i juni.

Men det er altså ikke studenterhuen, der har fået lov til at pryde kronprinsens hoved den seneste tid.

I stedet har en blå, hæklet bøllehat vundet prinsens modehjerte - faktisk i så høj en grad, at han er blevet set med den adskillige gange i løbet af sommeren.

Og hvis du selv vil have fingrene i en, kan du få en lignende hos en dansk hækler, der sælger sine kreationer gennem Instagram under mærket SlowTakeAway.

Det er ikke kun den danske kronprins og hans venner, der er vilde med det håndlavede hækleri. Store dele af TikTok-generationen er i løbet af den forgangne sommer blevet set med lignende hatte.

Sidste år kunne man nemlig erhverve sig bøllehatten for kun 450 kr., men en nærmere pris kan man kun komme ved selv at skrive en besked til SlowTakeAways på Instagram.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.


Læs mere om:

Læs også