Mode
3. juli 2025

Denne voldsomme trend fra 1980’erne kommer tilbage

Det er en trend, der kræver god plads.
Af: Rose Maria Behavý
Saint Laurent

Saint Laurent - Paris Fashion Week. Ready to Wear. Autumn/Winter 2025.

Foto: Mega

Selvom det er svært at forestille sig lige nu, mens vi nærmest smelter væk i sommervarmen, er der ikke længe til, at vinterkollektionerne begynder at lande i butikkerne. Ja, vinter.

Og bedst som du knap kan smide flere lag tøj, og prøver at finde kreative løsninger på at have så lidt tøj på som muligt og skabe mest mulig naturlig ventilation, så skal du til at indstille dig på snart at gå i den helt anden retning.

Da efterårs-/vinterkollektionerne for 2025 blev præsenteret tilbage i foråret, tegnede der sig nemlig et klart billede af, at vi i den kommende sæson skal have rigeligt med tøj på.

En af efterårets helt store trends bliver nemlig - hvis man skal tro det altid toneangivende modehus Saint Laurent - en voldsom trend fra 1980’erne: skulderpuder.

Og vi taler ikke bare små, trusseindlægstynde skumgummipuder, som er syet diskret ind i foret på din blazer. Nej, vi taler om skulderpuder, der forlænger skuldrene markant og giver en illusionen af en overkrop, som fremstår næsten trekantet.

Saint Laurent

Saint Laurent - Paris Fashion Week. Ready to Wear. Autumn/Winter 2025.

Foto: CAMERA PRESS / MEGA

Dertil kommer pangfarver, skinnende materialer, og “all things oversized”, der giver en akkumuleret værdi af noget, der synes som virkelig meget tøj på én gang.

Dermed ikke sagt, at det ikke kan gøres elegant, selvom skulderpuder og pangfarver kan lyde en kende voldsomt. Det handler, som det så ofte gør i modesammenhænge, om styling, og tommelfingerreglen er, at hvis ét element larmer (eksempelvis en pink blazer i råsilke med markante skuldre), så skal resten af looket holdes enkelt - præcis som det fremstår hos Saint Laurent.

Saint Laurent

Saint Laurent - Paris Fashion Week. Ready to Wear. Autumn/Winter 2025.

Foto: CAMERA PRESS / MEGA

Men én ting er sikkert: 1980’erne - og deres dertilhørende skulderpuder og pladsoptagende silhuetter - bliver ikke til at komme uden om i det kommende efterår.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.