
… And just like that blev Zoë Kravitz den nye Carrie Bradshaw med ét outfit

Zoë Kravitz was spotted in New York City
Foto: Tyja/Backgrid/Ritzau Scanpix
At folk kopierer den fiktive karakter Carrie Bradshaws stil, er i sig selv ikke en nyhed. Det sker hver dag, både bevidst og ubevidst. Carries stil har nemlig som få formået at rykke ved måden, vi klæder os på - fra mikset mellem utroligt dyre designergenstande og genbrug - tøj, vi ellers troede var forbeholdt fest på helt almindelige hverdage og accessories, der bliver definerende for et look.
Ja, man kan sige hvad man vil om Carrie, men hun har virkelig gjort indtryk modemæssigt, og karakteren er måske et af de stilikoner, der hyppigst bliver refereret til.
Det er dog sjældent, at det kommer så eksemplarisk til udtryk, som det netop har været tilfældet.
Zoë Kravitz genskabte nemlig ét af Carries mange ikoniske looks fra sæson 3 episode 10 (“All or Nothing”), hvor hun iført små sports shorts, romantisk blondetop og røde slingback stilletsandaler foregiver at lufte Aidens hund, Pete, for at skjule over at mødes med Big.
Outfittet er i sig selv så bizart, at et giver mening - og siden år 2000, hvor episoden havde premiere, er det da også et look, der er blevet langt mere normalt, end det var for 25 år siden. Dengang hørte ‘athleisure wear’ til i gymnastiksalen, og satte man sporty elementer sammen med noget så fjernt som en bondepigeinspireret top og høje hæle, kunne det kun betyde, at man skulle have sin styrke tjekket en ekstra gang hos optikeren.
Sådan er det ikke mere, og det beviste Zoë Kravitz altså, da hun blev spottet i New York iført netop små, sporty shorts og høje slingbacks. Modsat Carrie blev hun dog i det sporty hjørne med valget af top, der i Kravitz’ tilfælde var en rød, afslappet t-shirt med print. Hertil bar hun en håndtaske fra Saint Laurent og en iskaffe - alt i alt meget Carrie’sk.

Zoë Kravitz was spotted in New York City
Foto: Tyja/Backgrid/Ritzau Scanpix
Zoë Kravitz er hermed beviset på, at man sagtens kan lade sig inspirere af et ikonisk look uden at gennemføre det 100 procent - så længe referencen stadig er intakt - og samtidig er det en påmindelse om, at man altid kan gense 'Sex and the City' for inspiration til, hvordan man kan sætte det, man har i skabet, sammen på nye måder.

Læs mere om: