https://imgix.femina.dk/storage_1/media/article/1320-makeover-foer-ny.jpg
Stil

Makeover: Sanne blev cool og casual

20. maj 2013
Af Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Bo Lynge
Stilmæssigt følte 59-årige Sanne Marie, at hun var ved et vendepunkt og havde brug for et sidste skub, og derfor meldte hun sig til Stil-boost på sidste års FEMINA-messe. FEMINA råder Sanne Marie til at understrege sin slanke figur og klæde sig med trendy print i en afslappet, kunstnerisk stil, der passer til Sanne Maries personlighed og hendes job som kunstterapeut.

Grå lokker kræver knald på øjnene

Sanne Marie har et fint sølvgråt hår – en klædelig farve, der dog har et svagt gulligt skær. Lene fra Atmosphair anvender en let toningsfarve, som gør farven mere intens og klar. Der er let fald i håret, som Lene udnytter til fylde i de nyklippede lokker. Nakken får skarp kant og lette gradueringer i kanten, som giver tyngde, da Sanne Marie ikke er så glad for, at håret krøller. Håret fønnes glat og fyldigt over rundbørste, godt understøttet af Redken Align 12, der både udglatter og tilfører masser af glans.

Frisøren anbefaler
Farven holdes fin ved at bruge en ”silver-shampoo” ved ca. hver tredje hårvask. Mange hårplejeserier har specialprodukter til lyst og gråt hår, som mindsker gulligt skær og tilfører glans og pleje. F.eks. Silver Charge fra Redken – 300 ml koster 180 kr.

Råd fra Camilla fra Nilens Jord
Sanne Marie er mest til diskret og naturlig makeup og ikke så meget for ”maskeagtig” foundation. Camilla fra Nilens Jord starter med flydende concealer og mineralfoundation – de er lette i det og føles ikke som maske. Camilla tegner først en fin grå streg langs vippekanterne og følger efter med en svagt grøn skygge/streg under nederste vipper. På selve låget bruges brune skygger, lys inderst og mørkest i globelinjen og yderst på låget. Til sidst mascara på vipperne, solskinspudder på kinderne og diskret farve på læberne.

Det brugte vi fra Nilens Jord/Organic:
Velvet Foundation/543/541, 220 kr., Duo Concealer/586, 135 kr., Eyeliner/793 Dark Green, 75 kr., Eyeliner/793, 75 kr., Monoskygge/645, lys army, 125 kr., 647 (mokkabrun), 125 kr., 646 (brun/rosa perlemorskygge), 125 kr., 638 (mælkehvid til øjenkrogen), 125 kr., mascara, 786 black, blush/704, 149 kr., og læbestift/731, 145 kr.

Adresseliste

Hår: Atmosphair, Kompagnistræde 7, Kbh. K, tlf. 3393 7376; Redken,tlf. 4324 6484.Makeup: Nilens Jord/Kosmolet,tlf. 4495 8000.
Tøj, sko og tilbehør fra Black Lily, tlf. 8749 3949, Carré, tlf. 3315 1888, Coster Copenhagen, tlf. 7222 0231, Esprit, tlf. 3264 6200, Epice, tlf. 3312 1343, Gina Tricot, ginatricot.com, Lise Lindvig, tlf. 7022 9888, Lotta, tlf. 2621 2137, Minus, tlf. 7026 1115, Monkey Glasses, tlf. 3211 1322, Mos Mosh, tlf. 7672 9000, Pernille Corydon, tlf. 7574 0880, Sandwich, tlf. 8640 8188, Stills, tlf. 3317 0560, Tree, tlf. 2621 2137, United Nude, tlf. 2511 3942, og XO, tlf. 9715 5011.
Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.

Læs også