Stil
2. september 2013

Makeover: Carina fik en ny og funky stil

Carina synes, hun er lidt kedelig i sit valg af tøj, for hun ender næsten altid i sort og hvidt, da det er det letteste at kombinere. FEMINA foreslår Carina at gå væk fra det sikre og vove lidt flere mønstre og farver til at pifte den sort-hvide basisgarderobe op med. Carina har en figur, der kan bære det meste, og stilen må endelig ikke blive for klassisk
Af: af Eva Helmbæk
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1335-makeover-prim.jpg

Navn: Carina Simone Andersen
Alder: 29 år
Bopæl: Glostrup
Job & Uddannelse: Bogholder/regnskabsassistent
Interesser: At hygge med familien, træne, sy og opleve.
Stil: Har en tendens til at hoppe i det sikre (sort) og behagelige.
Højde: 164 cm.
Vægt: 60 kg.
Tøj størrelse: Str. 38.
Carina skal fremhæve: Sine flotte ben.

De fine lokker fik mere fylde

Carina har et meget fint og glat hår. Susanne fra Terkelsen starter med at farve håret i en lys helfarvning for at få håret til at se mere sundt og lyst ud, og da Carina ikke ønsker kort hår, nøjes hun med at klippe op i længderne, så det får mere fylde, og der kommer bevægelse i frisuren. Til slut klippes et skråt pandehår, som åbner op til Carinas ansigt.

Frisøren anbefaler
Fint skandinavisk hår skal ikke vaskes for ofte. Vælg en shampoo, som giver masser af fugt, brug altid balsam bagefter, og husk at give håret en kur en gang om måneden.

Råd fra Pari fra L’Oréal Paris
Carina har en fin lys hud, og til daglig bruger hun mascara og solskindspuder, nogle dage også farve på øjnene. Pari fra L’oréal Pari lagde først en plejende og udglattende primer og så en foundation, der dækker naturligt uden at virke pudret. Lysgrå, lys blommefarvet og koksgrå nuancer er flot til Carinas farver. Pari lagde den lyse grå på hele øjenlåget for at åbne op, den lyse blommefarvede på midten af låget og den mørke langs vippekanten og yderkanten – det giver øjnene et løft. Eyeliner langs vippekanten indrammer øjet og masser af sort mascara på vipperne er med til at sætte fokus på øjnene. Sidste finish er blush på det højeste punkt på kindbenet, der giver ansigtet en varm glød, og lys koralfarvet lipgloss på læberne.

Det brugte vi fra L’Oréal Paris
Lumi Magique Pure Light primer, 129 kr., Lumi Magique Light Infusing Foundation, 149 kr., Concealer 4 beige Natural, 84.95 kr., True Match Blush, 94.95 kr., Color Riche Quad i farverne Velours Noir og Nude Lingerie til 109,95 kr., Super Liner Gel Pure Black til 109 kr., Volume Million Lashes Mascara, 139,95 kr., Glam Shine Gloss nr. 6 H 103 til 99,95 kr.

3 Gode Tip
Lad kjoler og nederdele gå til lige over knæet – det giver lange ben.
Tilbehøret må godt være lidt sjovt som blå sko og flippet halskæde – det giver kant.
Briller med lyst stel åbner op for øjnene.

Adresseliste

Hår: Terkelsen, Østerbrogade 102, Kbh. Ø, tlf. 3542 0972.
Makeup: L’Oréal Paris, tlf. 8020 0607.
Tøj, sko og tilbehør fra Pulz Jeans, tlf. 7698 1153, & Other Stories, tlf. 7010 2331, Profil Optik, tlf. 3688 8686, Skagen Designs, tlf. 4588 3460, Taxi, tlf. 6315 4040, By Liebeskind, tlf. 7734 0499, Mos Mosh, tlf. 7672 9000,
Karen By Simonsen, tlf. 2279 0202, Selected Femme, tlf. 2544 2544, Gat Rimon, tlf. 2144 1007, Style Butler, tlf. 3672 1642, Whiite, tlf. 5556 4075, Rosemunde, tlf. 3964 0190, Lisbeth Dahl, tlf. 4696 1100, Noon Copen-hagen, tlf. 7572 0090, Nome, tlf. 7020 8073, og Ilse Jacobsen, tlf. 4970 4176.
Ingen af de nævnte firmaer kan garantere, at det anvendte stadig findes i butikkerne.

Læs mere om:

Læs også