“Mænd har lommer til at opbevare ting i, kvinder til pynt,” sagde en stor designer: Og vi er desværre aldrig kommet videre

Mange par har en konflikt om bukselommer, der altid vender tilbage, når vejret er varmt, og den opstår næsten hver gang, man skal ud ad døren.

Et eksempel fra mit eget liv går cirka sådan her: Jeg har ikke nogle lommer i mine bukser, og derfor beder jeg min kæreste om at holde min telefon. Han bliver irriteret og spørger mig, om jeg ikke bare kan tage en taske med. Det gider jeg ikke, og han ender med at bære min telefon. Der er dårlig stemning.

Det rejser et stort spørgsmål: Hvorfor er der altid lommer i herrebukser, mens så mange bukser til kvinder ikke har lommer?

Lommer er essentielle, ja ligefrem livsnødvendige, for det moderne menneske, der er så dybt forbundet med sin telefon, at man har brug for at have den med sig rundt i verden. Men uden bukselommer kræver dét noget ekstra. En taske. En jakke med lommer. Eller en sød kæreste.

På det seneste har mange undret sig over det her misforhold mellem kønnenes bukser. På sociale medier er flere og flere kvinder begyndt at bruge hashtagget #WeWantPockets for at udtrykke deres frustration over manglen på lommer. Og på Instagram er en hel profil, @girlscarryingshit, dedikeret til at vise alle de dimser, kvinder skal bære på, på grund af manglen på lommer.

De manglende lommer er et problem både for vores forhold og for kønsuligheden. Ikke et stort et, ganske vist, men stadig et problem. Så hvad kan vi gøre ved det? En otteårig britisk pige har måske svaret, men det vender jeg tilbage til.

Kvindebukser har mindre lommer

Der findes ikke tal, der viser forskellen på antal af lommer i henholdsvis bukser til kvinder og bukser til mænd. Men til gengæld er der blevet lavet flere undersøgelser om størrelsen af bukselommer.

En undersøgelse viser, at jeans til kvinder ofte har lommer, der er langt mindre og dybere end lommerne til mænd. Kun 40 procent af frontlommerne på kvindejeans fra undersøgelsen kunne rumme en iPhone X, mens alle herrelommerne havde plads til en. Og så er kvinders lommer i gennemsnit cirka 48 procent kortere og 6,5 procent smallere end mænds lommer.

Et argument, man ofte hører mod bukselommer, er, at det skyldes ønsket om at bevare den feminine silhuet, og at det kan se dumt ud med de buler, lommer kan medføre i tøjet (som om buler i mænds bukser ikke også ser dumt ud).

Men en undersøgelse fra Storbritannien viser, at over 80 procent af kvinder foretrækker at have bukser med lommer – og ikke bare små lommer, men lommer, der er store nok til, at hånden kan komme i.

Lommer var umoralske

Lidt histore: Den første lomme, som vi kender til, stammer helt tilbage fra 3.300 år før vor tidsregning. Det ved man, fordi der i halvfemserne blev fundet en mumie, Ötzi, fra kobberalderen, som havde en lomme syet ind i sit bælte.

Men det var først i det syttende århundrede, at selve bukselommen, som vi kender den i dag, blev et mere udbredt fænomen.

Til gengæld har der været lommer i mandsdragten i 300–400 år, fortæller Viben Bech.

Hun er mag.art i teatervidenskab, har beskæftiget sig med kostumer og tøj, og så har hun skrevet flere bøger om mode.

– Dengang var der ikke et samfundsmæssigt behov for lommer til kvinder, fordi de gik i skørter.

I omkring 1850 var bukselommer efterhånden fuldstændig standardiseret i herretøj, og det var først i 1950 – altså hundrede år senere – at man overhovedet begyndte at lave bukser til kvinder.

– Indtil da var det faktisk set som umoralsk. Der var rigtig mange kønsnormer i tøjet dengang. Korte skørter og bukser fremhæver den kvindelige anatomi, hvilket man igennem århundrede havde gjort alt for at dølge. Derfor bliver det også et stærkt udtryk for hele frigørelsen, siger Viben Bech.

I de første kvindebukser var der ikke rigtige lommer, og hvis der endelig var, var de ubrugelige, forklarer hun. Det var ikke lommer, der var tænkt til at blive brugt på samme måde som mænds lommer. De handlede mere om at efterligne formen og var for små til at rumme noget som helst.

Kvinders tøj handlede nemlig først og fremmest om æstetik, hvorimod det for mændene handlede mere om funktionalitet.

– Mænd har lommer til at opbevare ting i, kvinder til pynt, skulle den franske modedesigner Christian Dior efter sigende have sagt engang i 1954.

Og det er en tankegang, som stadig påvirker modebilledet her halvfjerds år senere. For Viben Bech er der nemlig ingen tvivl om, at den historiske kontekst, bukselommen er født af, har indflydelse på dem i dag.

– At der stadig bliver lavet så mange bukser til kvinder uden lommer, er en arv fra fortiden, hvor kvinders tøj først og fremmest skulle være æstetisk og moralsk acceptabelt – ikke praktisk.

Håndtaskepropaganda

Der findes også en anden – mere bizar – mulig forklaring på bukselommeuligheden. I mange år har der floreret en teori om, at det er håndtaskeindustrien, der lobbyer for færre og mindre lommer. En slags taskepropaganda, om man vil.

Den myte har mediet Fashion forsøgt at undersøge, og deres konklusion er klar: Der er noget om snakken.

– Håndtaskeindustrien forførte kvinder til at tro, at tasken var svaret på alle deres behov for at bære ting med sig. Den eneste forhindring på vejen? Lommen, skriver de.

Ifølge artiklen bliver kvinder mere tilbøjelige til at købe håndtasker, når deres bukser ikke har lommer. Derfor er der altså også en hel industri, der profiterer på at reducere både mængden og størrelsen af lommer.

Og så påpeger de også, at det ikke er tøjet, luksusdesignere tjener deres penge på – det er accessories, der hiver de store pengesummer hjem.

– Dengang mænd begyndte at få lommer, fik kvinder i stedet håndtasken, siger Viben Bech.

For allerede langt tilbage i tiden havde kvinder små poser, de bar ting i – en slags sy-pose – og det udviklede sig til håndtasken. Det blev kvindernes alternativ, hvor mændene havde deres lommer. En tendens, som har været lukrativ for håndtaskeindustrien.

Ifølge artiklen fra Fashion så vi det første tegn på håndtaskeindustriens indblanding i bukselommen allerede i 1960’erne. Dengang var Vogue-redaktøren Diane Vreeland nemlig så træt af håndtasker, at hun ville lave et helt nummer dedikeret til at hylde lommen. Men det fik hun ikke lov til, på grund af den økonomiske støtte, de fik fra nogle af deres annoncører, der producerede håndtasker.

Otteårig pige gør oprør

For et år siden tog en otteårig britisk pige ved navn Georgia kampen op mod bukseuligheden.

Sidste år skrev hun et klagebrev til butikskæden Sainsbury’s, fordi de skoleuniformsbukser, de lavede til piger, kun havde falske lommer, mens bukserne til drenge havde lommer.

– Piger har altså også brug for lommer, skrev hun blandt andet.

Dette ønske gad Sainsbury’s ikke imødekomme, og derfor fik Georgia 56 andre piger til at skrive under på, at de også ønskede bukselommer.

I dag er der bukselommer i Sainsbury’s skoleuniformsbukser til piger.

Georgia er et forbillede for os alle. Hun minder os om, at nogle af de – måske usynlige – ting, der bare er status quo, faktisk ikke behøver at være det.

Og så lærer hun os, at det først og fremmest handler om at påpege problemet og være bevidste om de forskelle, der er.

Også når det bare handler om bukselommer.