https://imgix.femina.dk/media/8bf7003d056e4beebabbd8a642d22325.jpg
Stil

Korte skørter

23. februar 2009
af Marianne Winther og Birgit Axelsen
Foto: Louise Kontala
Line fik nyt look og stylingtips af Feminas stylister

Line Jørgensen

  • ALDER: 25 år
  • BOPÆL: Bispebjerg Bakke i København
  • BØRN: Et på vej
  • UDDANNELSE OG JOB: Under uddannelse, arbejder i øjeblikket i Blodbanken på Frederiksberg
  • FRITIDSINTERESSER: Springgymnastik og kickboksning
  • MIN STIL: Blandet, men mest casual og afslappet
  • HØJDE: 166 cm
  • VÆGT: 60 kg
  • TØJSTØRRELSE: 36
  • JEG SKAL FREMHÆVE: Min figur med tøj og toppe, der sidder til - i dag har jeg prøvet løse kjoler og tøj i en stil, jeg kan bruge de næste måneder, mens jeg vokser.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/506b418b333545518d4106820d06fd45.jpg

MAKEUP
Line har lidt tør hud, så rensning af huden skal være fugtgivende, så den forbliver blød, siger Anja fra Guerlain.
Hun starter med at bruge Secret de Purete og derefter super Aqua-lotion, der holder på fugt, så huden bedre optager cremer.
Så lægges en øjencreme, der beskytter huden mod for tidlig ældning og giver udstråling her og nu.
Parure Compact Foundation bliver lagt tyndt og naturligt på i hele ansigtet og på øjenlågene med pensel.
Derefter lægges en concealer under øjet for at dække mørke rande.

Eye Base lægges på øjenlågene for at fiksere øjenmakeuppen, og øjenbrynene tegnes op med en brun blyant.
Lys skygge lægges på hele øjenlåget, og oliven eyeliner lægges på øverste vippekant og halvdelen af den underste.
Grøn skygge lægges i en trekant yderst på øjenlåget og tones ud med pensel ind mod øjenkrogen.
En lys kohl kommes på den underste våde kant for at åbne øjet og give et intenst look.
Øjenmakeuppen afsluttes med en dobbeltvirkende sort mascara, som både fanger de småbitte hår, giver farve og adskiller.
Læberne tegnes op med en blyant i naturlig farve på hele læben, så lægges
Lip Base, der holder på farven, og til sidst rosa lipgloss.
Solskinspudder fordeles i et 3-tal fra tindingen, ned over kinden til kæben og lidt ned på halsen for at give ansigtet et naturligt udseende.

HÅR

https://imgix.femina.dk/legacy/media/247712554e3c4862b860e8a1d333cf50.jpg

Line har langt mellemblondt hår, der er lidt tungt og med trætte spidser
Kamilla vælger at klippe håret kortere med en lige kant og med masser af etager.
Pandehåret bliver klippet skråt ned langs siderne, så det lukker op for Lines fine ansigt.
Lysblonde striber bliver lagt i toppen af håret for at give liv,
og derefter lægges beigeblond farve i resten af håret for at opnå et friskere look.
Kamilla synes, det blonde passer godt til Lines skandinaviske look.
Paul Mitchell Body Daily Boost kommes i hovedbunden for at give løft til håret,
derefter Super Shine Relaxing Balm for at samle og give glans
og til sidst Seal and Shine for at beskytte håret mod varmen fra hårtørreren.
Til allersidst glattes håret med stylingjern og sprayes med hårlak.

FEST

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7cf73e5316d04361b4e0ed16fef2df6b.jpg

Stropkjolen i tørklædeprint fås til 149 kr. og den sorte bolero med lurex til 199 kr.
Tasken fås til 199 kr. og armbåndene til 99 kr. for 3 stk. Alt fra Gina Tricot.
De sorte leggings koster 149 kr. og lakskoene 399 kr. fra Saint Tropez.

Læs også