I et samfund, der er så fokuseret på kroppe og størrelser, og har et snævert syn på, hvad der betragtes som en normativ kropsform, er det nemt at blive træt af idealerne. Sådan havde amerikaneren Katie Sturino det, da hun begyndte at dele opslag på Instagram under hashtagget "supersizethelook".
Katie ville vise, at pænt tøj er pænt tøj, uanset hvem der har det på. Så hun begyndte at lave sine egne versioner af kendte menneskers outfits og offentliggøre billederne side om side i et Instagram-opslag. Katie bruger selv størrelse 46, og med sine billeder viser hun, at kendissers moderigtige tøjvalg fungerer lige så godt, uanset hvilken størrelse man bruger.
"At supersize looket hjælper dig med at omprogrammere din hjerne, så du ser et billede af to kvinder ved siden af hinanden og ikke behøver at sige, hvem der bar det bedst, men snarere kan se, at du kan have det her tøj på uanset størrelse," skriver Katie til billederne, hvor hun fortolker kendissernes tøjstile.
Bliver hyldet
Gennem årene har hun fortolket outfits fra skuespillere som Zendaya, Nicole Kidman og Anne Hathaway, og modeller som Karlie Kloss og Sofia Richie. For at holde tøjet i fokus genskaber Katie også billederne, så baggrunden minder om det originale foto – hvis det blev taget på en strand, er hendes version det også.
I kommentarfeltet er det tydeligt, at Katies fotoserie værdsættes af hendes mange følgere.
"Begge ser fantastiske ud," skriver en person.
"Så moderigtigt," siger en anden.
"Jeg elsker disse side-om-side-looks," roser en tredje.
Bliv inspireret af Katie og kendisser nedenfor:
Denne artikel blev først bragt hos femina.se, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.