Her er forårets modetendenser

Foto: All Over Press
Det er endelig blevet forår, og det betyder også, at forårsgarderoben skal findes frem. Men det kan være svært at finde ud af, hvad der lige er in og yt.
Cecilie Christiansen, som er chefredaktør for modemagasinet Elle, forklarer her, hvad vi skal finde frem i garderoben eller investere i for at være helt med på forårsmoden.
- Bukser med galoner (stribe i siden), plisserede nederdele i alle længder, plateausko eller wedgen, jakker uden kraver med et sporty tvist og flapperkjolen (1920'erne er sæsonens helt store årti) dominerer i forårsgarderoben, siger Cecilie Christiansen.
4 tendenser du skal kende til efteråret 2012
Flere vintertendenser går igen
Mens efteråret og vinteren har budt på stærke farver, er forårets klare modefarver pasteller. Og de må gerne mikses.
Man behøver dog ikke at gå ud og investere i en hel ny garderobe. Der er nemlig flere tendenser, der går igen fra vinteren. Her var det nemlig 1950'erne, der gik igen i moden.
- Det er stadig bukser med galoner, tendensen med at mikse farver, som i efteråret blot bestod af stærkere farver, hvor det nu er pasteller, samt wedges, siger Cecilie Christiansen.