Midt i den smukkeste natur, tæt på sø og strand, ligger Sophias sommerhus. Kom med på opdagelse, og få fif til haven.
Gyngen i piletræerne
Sophia elsker kreative løsninger og idéer til uderummet, hvilket er tydeligt, når man besøger stedet. Naturen omkring har spillet en stor rolle i indretningen af uderummet, hvor sanselighed og ro også har været en vigtig del for Sophia. Hun arbejder til dagligt med ledelsesudvikling og afholder en del retreats.
Sophia elsker kreative løsninger og idéer til uderummet, hvilket er tydeligt, når man besøger stedet.
Foto: Tia Borgsmidt
Tip: Gør som Sophia, og lad dig inspirere af naturen ved at hænge gynger på rundt i haven til afslapning og leg. Lad dem være i et organisk materiale, så de passer ind i naturen.
Lad os spise ude
Foran køkkenet har Sophia placeret en spiseplads, hvor der er nydt mange timer med familie og venner.
Bordet er i naturens ånd dækket uformelt og ”vildt” med en friskplukket buket blomster, og flettede bordskånere brugt som dækkeservietter.
Foran køkkenet har Sophia placeret en spiseplads, hvor der er nydt mange timer med familie og venner.
Foto: Tia Borgsmidt
Tip: Har du plads til det, er det dejligt med flere spisesteder rundt i haven. Der kan være et spot, som egner sig godt til et morgenmåltid og et andet, hvor aftensolen ender.
I flammens skær
Bålpladsen er harmonisk anlagt, der indbyder til hygge og madlavning i venners lag til langt ud på natten. Der er endda bygget et shelter lige ved bålstedet, så man kan tilmed falde i søvn til bålets knitren.
Bålpladsen er harmonisk anlagt
Foto: Tia Borgsmidt
Tip: Lav en væg af f.eks. brænde. Det skærmer af for vinden, og skaber desuden et rum i uderummet.
Bivenlig urtehave
I baghaven ligger et anneks og en urtehave. Haven er omkranset af kastanjehegn og i stedet for græs, har Sophia sået en blanding af markblomster med stier imellem.
I baghaven ligger et anneks og en urtehave.
Foto: Tia Borgsmidt
Tip: For at hjælpe bierne og andre insekter, er det en god idé at lave et stykke i haven, der er vildt eller sået til med markblomster.
Højdeforskel
Terrassen er lige så bred som sommerhuset, men er blevet bygget i forskellige niveauer. På terrassen ud for spisestuen er der blevet indbygget en solseng med en udendørs dobbelt madras.
Terrassen er lige så bred som sommerhuset, men er blevet bygget i forskellige niveauer
Foto: Tia Borgsmidt
Den anden del af terrassen er lavet et niveau længere nede og er en stor sandkasse, der også kan bruges som petanque-bane. Det giver en fornemmelse af strand lige udenfor døren.
Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 24/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Se også
Bolig
Camilla og Kalles lejlighed er 77 m2, men den består kun af ét stort rum