Annonce
Have
24. oktober 2025

Du kender de smukke kuglerunde hvide og lilla blomster: Det er nu, du skal plante dem

Du kender sikkert prydløgs dekorative, kuglerunde hvide og lilla blomster. De svæver så fint over de andre planter på deres lange, stive stængler og giver liv til staude­bedene. Og det er nu, du kan plante dem.
Af: Jytte Boch
Have, Prydløg

Prydløg blomstrer med store, boldformede blomster og kan både pyntes i haven og bruges i madlavning.

Foto: Jytte Boch

Prydløg tilhører Allium-slægten, som er en stor gruppe af spiselige og flerårige løgplanter. De mest kendte og populære prydløg dyrkes primært som prydplanter pga. deres boldformede lilla og hvide blomster.

Men der findes også en stor gruppe af spiselige prydløg, som fortrinsvis dyrkes til madlavning pga. deres smagfulde blade, blomster og løg.

Have, Prydløg

En del prydløg er spiselige, f.eks. årtusindeløg ’Millennium’, som har smalle blade med løgsmag. Den blomstrer i august-september.

Foto: Jytte Boch

De udvikler sig alle bedst på veldrænede, solrige steder, men kan fint stå i vandrende skygge fra løvfældende træer. Hvis jorden er meget leret og våd, skal den blandes med sand, ellers vil løgene rådne. Læg prydløg, mens jorden stadig er varm i september-oktober, i en dybde der svarer til tre-fire gange løgets højde.

Vil du gerne have flere prydløg, kan du sprede frøene, når de modner i løbet af sæsonen. Du kan også grave løgene op i efteråret, brække sideløgene af og genplante dem med 10-20 cm’s afstand. Prydløg får flotte frøstande, der kan bruges i buketter eller tørres til dekorationer.

Have, Prydløg

Sæt kæmpe-prydløg ’Gladiator’ i en høj vase med mindre blomster såsom skærmplanter fra grøftekanten og lilla spydverbena.

Foto: Jytte Boch

De fleste af de høje prydløg med store, boldformede blomster blomstrer fra maj eller juni, og er smukke afløsere for tulipanerne. Bladene kommer først og visner, når blomstringen starter.

Derfor er det en fordel at plante lavere stauder omkring prydløgene, såsom hosta, storkenæb, bregne, løvefod, alunrod eller andre bladrige planter, der kommer op i løbet af foråret, for de vil dække prydløgenes visne blade.

Have, Prydløg

Prydløg kommer rigtig til deres ret under løvfældende træer med vandrende lys-skygge.

Foto: Jytte Boch

Have, Prydløg

Slangehvidløg er sjov og dekorativ både i staudebedet og køkkenhaven.

Foto: Jytte Boch

Have, Prydløg

Blomsterne på høje, hvide prydløg ’Mount Everest’ svæver oppe over en grøn bund af bregner og hosta.

Foto: Jytte Boch

ALLIUM - SPISELIGE PRYDLØG.Farreriløg

Farreriløg har nikkende blomsterhoveder i stedet for de mere almindelige blomster-bolde. Farreriløg vil stå solrigt og tørt, gerne i sandet jord.

Foto: Jytte Boch

ALLIUM - SPISELIGE PRYDLØG.'Purple Sensation'

Prydløg ’Purple Sensation’ i selskab med frodige grønne bregner og lilla judaspenge.

Foto: Jytte Boch

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 40/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ om 'Bachelor' hver torsdag aften der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.