Have
12. juni 2025

Denne simple blanding af nye skud i din have giver en frisk og udrensende te

Du kan bruge kviste af de krydderurter, du i forvejen holder af at dyrke i krukker, og blot hælde kogende vand på.
Af: Tina Brok Hansen
urter til te

Foto: Tina Brok Hansen

At kombinere urter til te og lege med forskellige blandinger er en fantastisk måde at skabe unikke smagsoplevelser. Du kan bruge de krydderurter, som du allerede dyrker i haven eller på altanen, og du kan supplere med urter sanket i den vilde natur.

En spæd hjemmedyrket ægte kamille i potte, sået fra frø. Den kan plantes i haven til efteråret, så den bedre kan komme igennem vinteren.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/8E0A2830.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

En simpel blanding af nye skud fra brændenælde og mynte giver en frisk og udrensende te. For at tilføje lidt farve kan du også blande spiselige blomster i teen, bl.a. morgenfrue, rynket rose, kamille og endda gederams. Resultatet bliver helt yndigt at se på.

Buketten her er bundet af spiselige blomster fra haven og den vilde natur, nemlig morgenfrue, merian, mynte, salvie og gederams. De kan alle bruges i teblandinger.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/8E0A3071.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Ud over at smage godt siges salvie også at have egenskaber som at være antibakteriel og i stand til at lindre halsproblemer og hedeture.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/8E0A3141.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Her glat lakrids, bedre kendt som lakridsrod. Den indeholder et stof, som er 50 gange sødere end sukker og er derfor populær som slik og skøn at blande i te.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/8E0A3219.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Du kan også starte helt simpelt med at udforske urteuniverset ved blot at bruge et par friske kviste af din yndlingsurt i en kop kogende vand. Lad urteteen trække et par minutter, så kan du nyde den, mens du er i gang med dagens gøremål – det er let at gå til.

Det, at begynde at brygge te på dine favoriturter, kan måske give dig lyst til at gå endnu mere på opdagelse i urternes healende verden og finde skønne blandinger med smage, der tiltaler netop dig.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/8E0A2968.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Dyrker du dine egne urter og høster af dem løbende gennem vækstsæsonen, kan du tørre dem og bygge et vinterlager op af dem. Så kan du brygge aromatiske teer af dem, når det er koldt derude, eller bruge dem som smagsgivere i f.eks. vinterens gryderetter.

Det er både bæredygtigt og tilfredsstillende. Derudover er det en fantastisk måde at spare penge på, da friske og tørrede urter ofte er dyre i supermarkedet

Skyl urterne, og hæng dem til tørre et sted med luftcirkulation, men uden sol. Du kan også tørre dem i ovnen ved 50 grader, indtil de er tørre. De skal være helt tørre, ellers kan de mugne. Opbevar dem i lufttætte beholdere et mørkt og tørt sted, det forlænger holdbarheden.

https://imgix.femina.dk/2025-06-12/8E0A3191.jpg

Foto: Tina Brok Hansen

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 21/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.