https://imgix.femina.dk/media/64feb4d19ea84fc2b08610bbce2ccdc2.jpg
Stil

Guide: De bedste outlets i udlandet

22. januar 2013
af Lotte Horup
Foto: Colourbox
Skal du ud og rejse i sommerferien, og vil du gerne shoppe lækre designervarer til billige penge, så gå ind på FDMs nye rejse website, og tjek den store guide til outlets over hele verden.

For mange danskere byder sommerferien ikke kun på en tur i vandland, og kølige drinks i vandkanten. Mange har fået smag for at shoppe billigt i et nærtliggende outlet, hvor tøj og sko kan købes med besparelser på helt op til 70 % på dyre designermærker.

www.fdm-travel.dk/outlet-shopping finder du en liste over de største outlets både i Europa, USA og Østen. Siden er inddelt efter land og har indbygget ruteplan, så du nemt kan finde frem til outlettet.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/5cfdc8d836e541488bc9043d9d9a2f1c.jpg

Hvert outlet har typisk mellem 50 og 200 butikker, som henvender sig til hele familien. Ofte er outlettet beliggende lidt uden for storbyerne, men de fleste steder kører der busser, som kun har outlet som destination.

Planlæg dit besøg
Inden man besøger de forskellige outlets, kan man med fordel undersøge deres hjemmeside. Her vil der ofte være en liste over, hvilke mærker man kan finde, og flere af udbyderne tilbyder yderligere rabatordninger og kuponhæfter, som blot kræver, at man tilmelder sig på deres hjemmeside, inden man besøger outlettet.

Find vej til de store outlets i udlandet

De 3 mest efterspurgte outlets:

Woodbury common, New York
Metzingen, Tyskland (40 km syd for Stuttgart)
Barberino Designer Outlet, Italien (30 min. fra Firenze)

Læs også