Stil
13. februar 2020Femina søger en ny modeassistent
Vil du være feminas nye modeassistent? Femina søger en ny modeassistent, der kan assistere redaktionen i det daglige arbejde.
Af: af Redaktionen
Femina søger en modeassistent, der kan assistere redaktionen i det daglige arbejde. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet billedsøgning i billedbanker, assistance under modeskydninger, oprydning i moderum, tage billeder til feminas sociale platforme, registrering af priser og andet forefaldende arbejde på redaktionen.
Som modeassistent indgår du som en del af redaktionen og får et godt indblik i hverdagen på et magasin og i den danske modebranche.
Du...
- Er meget interesseret i mode og har en god viden om især den danske - men også den internationale modescene
- Har overblik og kan holde flere bolde i luften på en gang
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
- Er flittig og har stort gå-på-mod
- Har ordenssans og går ind med samme entusiasme til både de kreative opgaver såvel som det forefaldende arbejde på redaktionen
- Har interesse for sociale platforme
- Det er en fordel, hvis du kan lide at skrive
Start: Den 1. marts, 2020
Varighed: Fuldtid i 6 måneder
Hvor: Aller Media, Havneholmen 33, 1561 København V
Løn: Stillingen er en 6 måneders praktikplads uden løn, men med et honorar på 2.500 kr. om måneden.
Lyder det som noget for dig? Ansøg her!
Vi ser frem til at høre fra dig!