https://imgix.femina.dk/media/dad61ce298dd4097a1780136b30a2524.jpg
Stil

Du kan godt gå i højhælede hver dag

20. april 2011
af Redaktionen
Følger du enkle råd kan højhælede være lige så gode som flade sko

Ødelagte fødder er et overset problem blandt unge kvinder. Mange får varige skader af forkerte sko, men følger man nogle enkle råd, er højhælede lige så gode for fødderne som de flade sko.

OK til høje hæle
"Det er o.k. at gå i høje hæle til hverdag, hvis du følger nogle enkle retningslinjer, når du køber sko," fortæller statsautoriseret fodterapeut Connie Raftesgaard.

"Vi vil jo se godt ud, og der ligger identitet gemt i vores valg af sko. Derfor vælger mange kvinder de højhælede frem for de fl ade og praktiske, og her er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Jeg møder mange unge kvinder, der har ødelagt deres fødder pga. for små sko eller sko, der ikke sidder fast på foden. Begge dele ødelægger foden uanset hælens højde. I små sko krummes tæerne, og der kommer et forkert tryk på foden, som på sigt kan give varige skader, bl.a. hammertæer, løse negle, storetæer, der drejer indad, og knys-ter. Sko, der sidder løst som klipklappere og ballerinaer, kan give ligtorne og nedsunken forfod, fordi foden anstrenger sig for at holde skoen på."

Tips

Hvis du har ømme trædepuder eller knyster på forfoden, kan du beskytte foden nede i den lukkede sko ved at bruge et forfodpolster, der er et slags foret elastikbind med gelé.

En geléring er rigtig god at bruge, hvis din sko trykker på en tå. Sæt ringen lige under det udsatte sted, så vil skoen ramme ringen i stedet for den ømme tå.

Gode sko
Connie fremhæver, at gode sko max er 3-4 cm høje, sidder godt fast på foden, f.eks. med en ankel- eller hælrem, dog uden at klemme, har bøjelig sål og god plads i længden og bredden.

"Spidse sko er ikke i sig selv dårlige for foden, hvis de er store nok. Der skal bare være plads ude i spidsen, og det er en rigtig god idé, at sætte en silikonepude ude i spidsen, så foden ikke glider frem og bliver mast. Tag sko på i forhold til dine gøremål, gem festskoene til aftenbrug og tag de praktiske på i skoven. Høje hæle ødelægger ikke fødderne mere end ballerinaer og klipklappere, man skal bare huske at skifte sko flere gange i løbet af dagen. På den måde bliver trykket på foden flyttet rundt. Så kvinder: Vi skal have mange sko!"

Råd til gode fødder

Sko skal passe i størrelse, men de må gerne svuppe lidt, når du køber dem - det holder op, når foden finder sig til rette. Køb dem hellere for store og sæt en pude i frem for at købe dem for små. Sko skal sidde fast på foden, f.eks. med en hæl- eller ankelrem.

Undgå udringede sko - de sidder ofte for løst. Sæt gummisåler på alle dine sko, de absorberer stød og afl aster din fod. Køb moderat spidse sko frem for de helt spidse. Vælg sko i naturmaterialer, så din fod kan ånde. Skift sko i løbet af dagen, så trykket på foden bliver fl yttet rundt. Alle sko, der efterlader røde mærker, er dårlige for foden.

Læs også