https://imgix.femina.dk/media/3b3075da876b4cabaec36104e349309d.jpg
Stil

Donér din gamle bh til Røde Kors og få rabat hos Anne Sax

28. april 2011
af Charlotte Hallbæck
Har du masser af gamle bh'er, du aldrig bruger, så smut forbi lingeributikken Anne Sax og donér dem til Røde Kors. Som tak får du 100 kr. i rabat på din nye bh

Har du undertøjsskuffen fyldt med gamle bh'er, du ikke bruger? Så gør en forskel for kvinder i nødramte områder og doner dem væk i undertøjsbutikken Anne Sax. Som tak får du 100 kr. i rabat på din næste bh!

Den opfindsomme kampagne er et samarbejde mellem Anne Sax og Røde Kors, som otte gange årligt sender specielsendinger af sted - bl.a. til kvinder i nødramte områder, som ellers aldrig ville have mulighed for at skaffe sig en bh.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/d70b6ca562834edbb8a0dc1c4df87521.jpg

Anne Sax

Idékvinden bag, Anne Sax, siger om kampagnen:

- Jeg stod med en kunde i prøverummet, hun strålede og havde endelig fundet det lingeri, der passede perfekt. Hun var så begejstret, at hun ville beholde det på, og hun bad mig smide den gamle bh i skraldespanden. Det gav et lille gip i mig, for selvom den gamle bh slet ikke passede hende og for hende var værdiløs, så var den pæn og forholdsvis ny. Da jeg oplevede det igen med en anden kunde, besluttede jeg mig for, at de bh'er, som ikke længere har værdi for den enkelte kvinde, skulle gøre gavn andre steder.

Ifølge Anne har mange kvinder op til 10 bh´er liggende i skuffen, men de bruger kun 2-3 stykker af dem. De bh´er, der bare ligger, kan være bh´er der ikke længere passer den enkelte, bh´er som ikke passer i farve, facon eller humør.

Donerer du din gamle bh, får du 100 kr. i rabat på en ny bh. Du kan også velkommen til at donere gamle bh'er uden at købe noget nyt.

Kampagnen kører fra 28. april - 12. maj. Besøg Anne Sax og doner din bh i butikken i Grønnegade 30, Kbh K.

Læs også