DIY: Nytårsbord med stjernestøv og guldregn
Foto: Pernille Enoch
På pladserne
Drop de personlige bordkort og lav alternativt små kort med teksten: Godt nytår! Sæt en lille klokke på kortet og brug dem f.eks., når der skal skåles under middagen.
På billedet: Manilakort, guldsnor og små klokker fra Panduro Hobby, tallerkener fra Broste Copenhagen, lille skål fra Stilleben.
Feststemning
Brug silkepapir til at lave dekorative kvaste. Hæng dem i bånd fra loftet, og de vil skabe masser af nytårsstemning.
Det skal du bruge:
Silkepapir fra Panduro Hobby, bånd fra Broste Copenhagen.
Sådan gør du:
Læg papiret i flere lag, og klip silkepapiret i den længde, du ønsker kvastene. Klip strimler i papiret med ca. ½ cm’s mellemrum. Du skal ikke klippe helt til stop, men stoppe ca. 1 cm fra kanten. Rul papiret sammen, og saml det i toppen med et bånd.
På billedet: Spisebord og polstrede stole fra BoConcept, tallerkener fra Broste Copenhagen, glas, lysestager, stor stjerne og papirroset fra Notre Dame, dug, billede, vase og uro fra Stilleben.
Guld i mund
Lav dine egne glimmerglas. Du kan bruge dem til lysestager, saltstænger eller lignende, men de er ikke rare at drikke af.
Sådan gør du:
Kom lim på kanten af glasset (påfør det evt. med en pensel). Drys guldglimmer på stykket med lim, og pust overskydende glimmer væk.
På billedet: Glas, guldglimmer og lim fra Panduro Hobby, glas med mønstret guldkant og messinglysestage fra Notre Dame, bord med messingben fra Broste Copenhagen.
Glimmer på glas
Put guldglimmer og små guldstjerner på glas og brug dem som alternativ til bordbomberne. Læg et rør på hver tallerken, så gæsterne hver især selv kan pynte omkring sig.
På billedet: Glas, glimmer og stjerner fra Panduro Hobby, stjernelysestage fra Notre Dame.
Sving med kvasten
Kvaste i miniature-udgave er fine som pynt på servietterne eller rundt om et kort med en nytårshilsen i. Sæt dem fast med et guldbånd.
På billedet: Silkepapir, guldsnor og bånd fra Panduro Hobby.
Levende lys
Der findes ikke meget, der sætter stemningen på et smukt dækket bord, som levende lys gør. Især hvis der er mange af dem. Vælg gerne stager i forskellige størrelser, så du kan mixe almindelige kronelys og juletræslys. Det giver et flot look. Går du efter stjernestager, er det flot at supplere med masser af stjerner i papir mellem stagerne.
På billedet: Stjernestager fra Notre Dame.
Få flere idéer til dit fantastiske nytår på femina.dk/nytaar