Stil
29. juni 2017

DIY: 1 kommode - 4 stilarter

Ikeas billigste kommode kan med maling, nye greb og ben blive til et helt andet møbel. Vi har forvandlet én kommode i fire forskellige look. Hvilken er din favorit?
Af: af Idé, styling &
kommode

tekst: Pernille Albers. Foto: Skovdal Nordic / Kasper Kamuk.

HERUNDER KAN DU SE, HVORDAN EN KEDELIG KOMMODE FORVANDLES TIL ET SMUKT MØBEL

I galleriet i bunden kan du se store billeder af de 4 kommoder

SE OGSÅ: En kommode er den ideel til opvaring - her får du 10 gode og funktionelle opbevarings-idéer

Rast kommode fra Ikea til 149 kr.

Du kan købe nye og sjove ben til Ikea-produkter på Prettypegs.com

Det grønne hjørne

Gå all-in på det grønne og mal både væg og kommode i den samme grønne farve, så du får tone i tone-look. Fuldend looket med læder, messing og masser af grønne planter. Både messing og læder er smukt til den grønne farve. Kommoden er fra Ikea, den er malet med farven Dyb Skoggrønn fra Jotun. Læderremme og messingskruer er fra Skindladen, ben fra Pretty Pegs. Du skal bruge Kommode Grundmaling/knast- og spærregrunder Træmaling (filtrulle) Læderremme Messingskruer/beslag Messingben fra Pretty Legs Mdf-plade til kommodens bund Sådan gør du Skær en plade, der passer til bunden af kommoden eller få dit lokale byggemarked til at skære den ud til dig. Den er nødvendig, hvis du vil skrue ben på kommoden. Søm pladen fast i bunden af kommoden. Mal kommoden – først med grunder og herefter med 2 gange grøn maling. Skru ben fast i bunden af kommoden. Klip tre læderremme, så længden passer med de forborede huller i skufferne. Skru grebene på med messingskruer. Tip: Når du maler et træmøbel, er det vigtigt at grundmale. Mal topfarven med en lille filtrulle. Det giver den flotteste overflade.

Cool med skifer

Få den rå stil ind i boligen ved hjælp af materialer som metal og skifer og sæt hjul på kommoden, så den får et fabriksagigt look. Med grå toner og rå fabrikshjul får du lynhurtigt fabriksstemning i din bolig. Blød looket op med lækre planter. Kommode fra Ikea malet med farven Dunkel 8094 fra Jotun. Grebene er fra en gammel Ikea-kommode. Skiferpladen er fundet på dba.dk, men du kan også finde lignende ved nedbrydningsfirmaer, f.eks. Genbyg. Hjul fra Biltema. Du skal bruge Kommode Grundmaling / knast- og spærregrunder Grå træmaling Filtrulle Træ polyfilla 4 metalhjul Metalhåndtag Skiferplade Mdf-plade Sådan gør du Skær en mdf-plade, der passer til kommodens bund. Fastgør den i bunden. Fyld de forborede huller med træ-polyfilla. Slib, så fronten på skufferne er jævn. Mal kommoden – først med grunder og herefter med 2 gange grå maling. Bor nye huller til greb og skru dem på. Monter hjul på kommoden. Læg skiferplade på toppen. Tip: Kig efter greb i byggemarkedet, Ikea, eller nap dem fra et af dine egne møbler, som du ikke bruger længere.

Detaljer af træ

Der skal ikke meget mere end hvid maling til at fovandle en kedelig træreol. Mix med lidt råt træ for at give kommoden personlighed. Hvide møbler og lyst træ danner basen for den nordiske stil. Kommoden er fra Ikea malet med hvid maling fra Jotun. Vase fra Madam Stoltz, opbevaringskasse fra House Doctor, metalbakke fra Broste, plakat fra Another Poster Shop, kurv og planteskjuler fra Bloomingville. Du skal bruge Kommode Grundmaling /knast-og spærregrunder Hvid træ/metalmaling Filtrulle Sådan gør du Skru grebene af. Mal kommoden (ikke grebene), først med grunder og herefter med 2 gange top-maling. Skru de rå, umalede trægreb på kommoden. Tip: Lav sjove kaktusskulpturer af en rund kaktus. Fjern jorden, og stik tre blomsterpinde i bunden. De kan stå ca. 5-6 uger.

Blomstrende boheme

Mørk bejdse og store messinggreb går godt i spænd med det ekstravagante boheme-look, der er stort på interiørscenen i år. Understreg looket med masser af blomstermotiver. Vil du beholde trælooket på din kommode, men ændre farven, skal du bruge bejdse. Kommode fra Ikea er behandlet med oliebejdse fra Jotun i farven Bever. Lampe og lilla opbevaringsboks fra House Doctor, røgfarvet krystalglas fra Bloomingville, blomstret velourstof fra Stof & Stil. Du skal bruge Kommode Pensel Oliebejdse Messingknager Træ polyfilla Sådan gør du Fyld de forborede huller i skufferne med træ-polyfilla. Slib, så fronten på skufferne er jævn. Giv kommoden træbejdse. Lad den tørre et døgn. Skru de tre store messinggreb på skuffefronterne. Tip: Du kan også i stedet bruge seks mindre messingknopper i de i forborede huller, så undgår du at dække dem. Tip: Spænd blomstret velour på en plade, og stil den op ad din væg som et stort billede, eller brug det som opslagstavle. SE DE 4 FLOTTE KOMMODER I GALLERIET HERUNDER
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_6.png

Læs mere om:

Læs også