
Vejret er perfekt til årets første middag under åben himmel: Sådan dækker du et smukt bord

Foto: Tia Borgsmidt
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Grønt dække
Det er helt naturligt at placere sin terrasse det sted i haven, hvor der er allermest sol, skygge eller læ.
Har du mulighed for det, skaber det en særligt hyggelig stemning, når terrassen er omgivet af grønne planter, enten i krukker eller op ad hegn og lign. Her blomstrer en blåregn i baggrunden.

Foto: Tia Borgsmidt
En grøn gave
Dæk op med krydderurter i potter, så du og dine gæster kan høste friske blade til maden, mens I sidder rundt om bordet. Du kan også stille små potter med tomatplanter, som kan sprede en dejlig duft.
Hvis du ved, at du skal holde en havefest, kan du 12 uger inden så tomatfrøene, så planten har en passende størrelse, når bordet skal dækkes. Giv eventuelt dine gæster en tomatplante med hjem efterfølgende.

Foto: Tia Borgsmidt
Spiselig pynt
Brug den grønne dug som baggrund for din køkkenhaveinspirerede borddækning. Hiv grøntsager op af køkkenhaven, og lad dem pynte på middagsbordet.
Det kan for eksempel være gulerødder med top, asparges og tomater på stilk. Fold servietten, læg en grøntsag eller to ovenpå, og bind det sammen med en grøn snor.

Foto: Tia Borgsmidt
Dug i bomuldsblanding, H&M Home, 199 kroner. Køb den her.
Fisk på bordet
Fuldend et eventuelt strandtema med sten og skaller, du samler sammen på stranden, og pynt også med porcelæn og andet stel, du finder på loppemarkeder.
Gå efter ting med havmotiver, for eksempel fisk, skaldyr og sneglehuse. De fleste loppemarkeder bugner af fade formet som fisk, men du kan også være heldig at finde en krabbeformet skål.

Foto: Tia Borgsmidt
Blåt fiskefad, @fine_phine. Krabbeformet skål, Finders Keepers, 60 kroner. Kan købes her. Citronpresser, H. Skjalm P, 89,95 kroner. Kan købes her.
Blomster i højden
Skab illusionen af en blomstrende landbohave på altanen med puder og tæpper fyldt med blomstermotiver. Lad også motiverne flytte ind på tallerkener og andet stel. Vælger du bambusmøbler, understøtter du den naturlige stil.

Foto: Tia Borgsmidt
Puder, Mito Mito, varierende pris. Kan købes her. Fletsofa, Jysk, 1750 kroner. Kan købes her.
Til havs
Selvom du ikke har udsigt til hav og strand fra din terrasse, kan du godt indrette den i maritimt tema. Det passer naturligt ind og spiller sammen med den forhåbentlig altid blå sommerhimmel.
Dæk op med forskellige nuancer af blå, og lad en kæmpekrukke pynte i den ene ende af bordet, gerne med en prydgræs eller siv plantet deri for at understøtte temaet.

Foto: Tia Borgsmidt
Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 17/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om: