Stod det til Simones kæreste, så hjemmet ganske anderledes ud

Der er sarte pasteller i hver en krog hjemme ved Simone Noa Hedal, som spreder lys og glæde i den gamle lejlighed. Men stod det til hendes kæreste, skulle her helst se ganske anderledes ud.

– Det har faktisk været lidt svært at blive enige om indretningen, for Jacob er virkelig minimalistisk. Farver stresser ham lidt, mens de omvendt gør mig glad, forklarer hun og erkender, at det ikke er svært at gennemskue, hvem der får lov til at svinge dirigentstokken, når hjemmet skal indrettes.

For der er farver på stort set alt interiør. Alligevel er det endt med at blive et hjem, hvor de begge føler sig godt tilpas.

– På en eller anden måde elsker han det også lidt. Da vi lavede maleriet på døren i soveværelset, var det faktisk ham, der valgte farverne – og det er jo endt med at passe meget godt til farvepaletten i resten af lejligheden, siger hun.

– Men han har nu også sagt, at når vi engang flytter ind i noget større, bliver det med mindre farver. Så til den tid er vi nok nødt til at mødes lidt mere på midten.

Butikkens grimmeste kop

Ud over et hjem fuld af farver er det også kendetegnene for Simones stil, at hun gerne blander både moderne, klassisk og retro. En moderne sofa i det ene hjørne, klassiske spisebordsstole i det andet og en retro standerlampe med plisseret skærm i det tredje.

– Men jeg vil da ikke lægge skjul på, at hvis jeg bare kunne kaste om mig med penge, så havde der helt sikkert været danske klassikere over det hele, siger hun.

Men det kan hun ikke, så i stedet gør hun en dyd ud af at finde unikke ting, der falder i hendes smag – og meget gerne brugt.

– Jeg elsker at lede efter fede ting i antikbutikker, og det er ikke min kærestes yndlingsaktivitet. Derfor har han gjort det til et projekt altid at finde butikkens grimmeste kop, når han er med. På den måde bliver jeg mindet om, at jeg går alt for meget i genbrug, når jeg åbner skabet med vores krus, smiler hun.

Kunst til bunken

Det er ikke kun grimme kopper, Simone samler på. Hun har nemlig også en svaghed for kunst – og hun ejer efterhånden så meget, at billeder pakket ind i bobleplast står i klynger langs stuens vægge. Noget af det har hun selv malet, mens andet er en investering.

– Det er blevet lidt en joke blandt mine venner, at jeg bare køber endnu et til bunken, hver gang jeg finder et nyt værk. Men de skal altså nok komme op på et tidspunkt, forsikrer hun.

– Det kræver bare lige, at jeg får en lidt større lejlighed først med plads til dem alle.