Plakater, der hitter lige nu!
Foto: Stilleben.
Plakater: 3 trends du skal holde øje med!
Plakater på væggene har i længere tid været et absolut must i indretningen. Plakatkunst hitter, fordi det skaber liv i boligen og en masse personlighed. Med plakater som dekoration på væggene kan du meget nemt og hurtigt skifte til et nyt udtryk i indretningen, hvis du bliver træt af de gamle.
Plakater kan hurtigt pifte enhver væg op, og kan sagtens kombineres med andet kunst og billeder på væggen. På den måde får du også skabt en helt unik og personlig stil i din bolig.
- Plakater er et genialt alternativ til dyrt kunst på væggen, og der er nok af motiver at vælge imellem derude. Dog er der tre tendenser, som er værd at have for øje, hvis du er i gang med at sammensætte en personlig gallerivæg eller mangler et nyt motiv over sengen i soveværelset, fortæller Feminas boligjournalist Mette B. Seerup.
Få de 3 trends op på din væg til under 500 kr.
Museumsplakater
Museumsplakater var et kæmpe hit i 2017, og det fortsætter langt ind i 2018. Køb en plakat med hjem fra den udstilling, du lige har været inde og se, næste gang du er på museum, eller gå på jagt efter gamle museumsplakater i smukke farver. Det franske Galerie Maeght har et stort udvalg af gamle udstillingsplakater, som de sælger på deres egen hjemmeside maeght.com, men du kan også finde et udvalg af deres plakater hos danske Stilleben.
Museumsplakat i lyserøde og brunlige farver fra Galerie Maeght.
Plakaten koster 295 kr. og kan købes hos Stilleben her
Plakat fra Picasso keramikudstilling på Louisiana i 2018.
Plakaten koster 149 kr., og kan købes her
Plakat fra Lucian Freuds udstilling på Aros i 2017.
Plakaten koster 100 kr., og du finder den på Aros’ webshop her
Stregtegnede kvinder
En anden trend er stregtegnede kvinder, stærkt inspireret af den kendte franske kunstner, Henri Matisses værker. Motiverne er lette og simple i sit udtryk og oftest holdt i sort/hvide farve, som passer ind i de fleste hjem.
Stregtegnet kvinde By Milton Studio.
Plakaten koster 365 kr., og du kan finde den på The Poster Club lige her
Minimalistisk, håndtegnet kunst skabt af illustratoren og designeren Peytil.
Plakaten kan du finde på Desenio til 199 kr.
Stregtegnet kvinde af Amelie Hegardt til 216 kr. Find den her
Geometriske former
Den sidste trend er motiver af geometriske former. Formerne er grafiske og rene, men farverne spænder fra de helt dybe, mørke farver til de mere lyse og pastellede toner, og kan derfor både være feminine og maskuline i udtrykket. De geometriske plakater er fine at mixe med museumsplakaterne og de stregtegnede kvinder, og vil pifte enhver billedevæg op med lidt farver.
Denne plakat fra Ferm Living er lavet med håndprintede mønstre trykt på ubestrøget genbrugspapir.
Plakaten koster 199 kr. og kan købes her
Abstrakt geometrisk kunst, der er lavet i et samarbejde med The Poster Club og Atelier Cph.
Find den her til 365 kr.
Fin geometrisk plakat af Berit Mogensen Lopez i samarbejde med Stilleben.
Plakaten koster 175 kr. Find den her
LÆS OGSÅ: 5 farvekombinationer, der fungerer i indretningen!