Annonce
Bolig
9. januar 2026

Mangler du den perfekte værtindegave? Her er 5 gode bud, du kan lave selv

Vi har samlet et par gode ideér til den hjemmelavet værtindegave.
Mia Mortensen
genbrug som værtindegave

Værtindegaver med genbrug: Smukt, personligt og bæredygtigt

Foto: Kristinna Andreasen

Hvem siger, at man skal give noget nyt i værtindegave?

Når du går på genbrugs-gavejagt, bliver gaven både mere personlig og prisvenlig. Så sænk tempoet, og brug tiden på at sysle med det hjemmegjorte og føle nærværet i at finde gaven kærligt genbrugt.

Til lidt af hvert

genbrug som værtindegave

Bånd og tapetrester er genbrugsfund.

Foto: Kristinna Andreasen

I genbrugsbutikker er det ofte nemt at finde ruller med tapetrester eller mønstret papir. Brug dem til at beklæde en æske, både indvendigt og udvendigt, så når æsken åbnes, er der kræset om detaljen. Fyld æsken med lidt sødt eller en anden lille hjemmelavet ting. Afslut med at binde et stofbånd omkring, og du har den fineste værtindegave.

Til madøret

genbrug som værtindegave

Dug, kurv, flaske, stearinlys og skål er genbrugsfund

Foto: Kristinna Andreasen

Det er altid nemmere at bestille en kurv hjem fra sin lokale vinhandel, men hvad er bedre end selv at sammensætte en lille personlig kurv med hjemmelavede lækkerier? Her har en flettet kurv fået selskab af hjemmelavet hyldeblomstsaft, saltkringler og lidt pynt til borddækningen.

Hvis ikke du har tid og overskud til hjemmelavet bagværk, findes der mange lækre færdigbagte alternativer, du kan tilføje til kurven.

Til de mørke stunder

genbrug som værtindegave

Opbevaringsæske fra FDB Møbler. Fad fra @inde_i_lerkrukken. Æske og lysestage er genbrugsfund.

Foto: Kristinna Andreasen

Lækre dufte og smuk indpakning – hvad mere kan æstetikeren bede om? Find en gammel æske, og køb duftlys med lige den duft, der vækker noget i dig eller din værtinde.

Til den søde tand

genbrug som værtindegave

Tallerken, glas, kaffekande og vase er genbrugsfund. Kop og tallerken fra Anne Black. Mælkekande af Julie Damhus. Notesbog fra Engelska Tapetmagasinet. Bakke fra Sagaform.

Foto: Kristinna Andreasen

Måske har du en personlig opskrift på noget lækkert bagværk, du ved, din værtinde er vild med. Læg ingredienserne i en glaskrukke, lag for lag, og pynt låget med små stykker stof og et bånd. En hjemmelavet og spiselig værtindegave – hvad mere kan man ønske sig?

Annonce

Tip: Fold et lille kort af et fint stykke papir og brug din pæneste håndskrift til at nedfælde opskriften.

Til den bløde stund

genbrug som værtindegave

Kop fra Ceramic Studio Rei. Bakke, bog og broderet pude er genbrugsfund.

Foto: Kristinna Andreasen

Hvad er bedre end en samling farveafstemt interiør fundet i den lokale genbrug eller på et julens loppemarkeder? Gaven her inviterer til en weekend på langs med en spændende bog, en god kop kaffe og bløde tekstiler. Hvilken bedre måde at forkæle sin værtinde end en hel samling af skønne små fund?

Annonce
Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.