Bolig
7. februar 2025

Har du kridhvide vægge? Så vil disse neutrale alternativer gøre hele forskellen

Har du svært ved at give slip på de hvide vægge? Her er fire tidløse, neutrale farver, der fungerer i alle hjem.
Af: Sigrid Glavind
neutrale tidløse vægfarver

Foto: Andreas Pless

Bliver du også helt farveforvirret over de utallige muligheder derude? Selv de mest erfarne indretningsarkitekter kan blive overvældede af det enorme udvalg.

Selv inden for kategorien neutrals – altså lyse nuancer af brun, sort, grå og hvid – findes der et væld af smukke farver

Derfor kan det være en fordel at indsnævre feltet til nogle få tidløse nuancer, så valget bliver lettere.

Overvejer du at tilføje lidt varme, kant eller personlighed og sige farvel til de kridhvide vægge? Så tag et kig på disse otte neutrale vægfarver.

Ved første øjekast kan de måske ligne hinanden, men bemærk forskellene: Er de varme eller kolde? Har de et gråligt eller gulligt skær? Disse nuancer har stor betydning for, hvordan farven opleves i rummet.

Tip: Hvis et rum får meget sollys, vil en kølig farve fremstå varmere, end hvis den bruges i et mørkere rum. Det er altid godt at have in mente, når du vælger farver.

https://imgix.femina.dk/2025-02-06/colorstories1.png

Foto: PR

Hvid morbær, Colorstories, læs og se mere her.

Farven er sart, men varm – perfekt til dig, der stadig ønsker følelsen af hvide vægge. Den står smukt med andre neutrale nuancer, men fungerer også som en elegant base for dybere og mørkere farver.

https://imgix.femina.dk/2025-02-06/jotun1.png

Foto: PR

Tidløs, Jotun, læs og se mere her (link fjernet).

En lidt køligere nuance til dig, der ønsker et stilrent udtryk. De grå undertoner gør, at den ikke har samme lune udtryk, som nogle af de andre farver. Som navnet antyder, falder farven diskret ind i rummet uden at tage opmærksomhed.

https://imgix.femina.dk/2025-02-06/hafnia.png

Foto: PR

Nr. 307, Hafnia, læs og se mere her.

Denne farve har et brunligt skær, men fungerer stadig som en neutral og varm base. Den har mere karakter end de to foregående og er god til dig, der har mod på at give rummet mere karakter.

https://imgix.femina.dk/2025-02-06/flugger.png

Foto: PR

White Sand, Flügger Farver, læs og se mere her.

Hvis du vil skabe et sommerligt udtryk hele året, er denne farve et godt valg. White Sand giver fornemmelsen af varme sandstrande – uden at dominere rummet. Den harmonerer især godt med varme eller mørke træsorter i indretningen.

Læs også