Bolig
5. maj 2009

3 billige tips til boligen

Når krisen kradser, er det nok de færreste, der har råd til den helt store boligmakeover. Men mindre kan også gøre det – især hvis du tør tænke stort!
Af: af Emilie Dahm
https://imgix.femina.dk/media/3529d330a2464caea8c12d4a178a7978.jpg

Detaljerne tæller - jaja, men hvis du er i humør til, at der virkelig skal ske noget med din bolig, handler det om at tænke stort! Det er de store flader, der skaber stemningen i lokalet, så hvis du tør gøre noget ved dem, kan du virkelig mærke en forskel, når du træder ind i rummet. Og det behøver ikke at koste en herregård.

Tip 1: Vægge
Tør du male den ene væg i lokalet i en kontrastfarve, kan det give en fantastisk effekt. Og jo modigere du er, jo federe kan det blive. Så kast dig ud i en mørkeblå væg i stuen eller tapetser hele skabsvæggen i soveværelset med farverigt blomstret tapet.

Tip 2: Gulve
Måske tillader bankkontoen ikke nye gulve i hele huset, men et par farverige tæpper kan løfte de fleste rum. Du kan også male dine gamle trægulve i en dramatisk farve eller kaste dig ud i et mønster som for eksempel skakternet eller bruge stencils.

Tip 3: Vinduer
Men glem ikke vinduerne. Her er nogle store uudnyttede flader at arbejde med, hvor du virkelig kan lave dramatiske ændringer i form af farverige rullegardiner, minimalistiske lameller eller romantiske foldegardiner. Klik ind på Faber.dk for mere inspiration.

Vind gardiner fra Faber her

Pift boligen op med knaldfarver her

Læs også