For kreative sjæle @Frkhansen Hvis du er vild med DIY-idéer, skal du kigge forbi Gabriella Lawner Holms Instagram-profil @Frkhansen. Hun mestrer DIY, der ikke kræver alt for meget værktøj, så her kan både børn og voksne være med.
Gabriella Lawner Holm er uddannet arkitekt og bosat i en lejlighed i Aarhus. Hun brænder for DIY, og hun har netop udgivet sin første bog ”Kreatid”. Både hendes Instagram-profil @Frkhansen og hendes blog
www.frkhansen.dk er fuld af gode idéer til kreative stunder.
DIY-himmel @Monsterscircus Vil du vide, hvordan du laver et cool sidebord af gamle vaser og skåle? Eller hvordan du får en svævende hylde? Mette Jakobsen har svaret – tjek hendes profil ud, og forbered dig på, at dit 2017 bliver fuld af DIY-projekter.
Mette Jakobsen er kreativ idé- generator hos Envato og blogger på sit eget site, Monsterscircus.com, bosat i Vejle. Både hendes Instagram @Monsterscircus og hendes blog er spækket med fine DIY-projekter, der bliver formidlet gennem lækre billeder, man ikke kan få nok af. Planteriget @Copenhagenwilderness Forbered dig på en frodig oplevelse, når du besøger Juila Cathrine Thies’ Instagram-profil. Hendes feed bugner af billeder med grønne planter i en cool, eklektisk indretning med masser af vintagefund.
Juila Cathrine Thies arbejder som sygeplejerske og blogger, bosat på Nørrebro i København. Juila er fuldstændig forelsket i planter, og derfor flyder hendes Instagram @Copenhagenwilderness over med idéer til, hvordan du kan indrette fra gulv til loft med grønne planter.
LÆS OGSÅ: Tips og ideer til din krukkehave Æstetikken i fokus @Septemberedit Er du vild med et enkelt formsprog og rolige billeder? Vi anbefaler et besøg på Caroline Birk Bahrenscheers instagramfeed. Her får du serveret musthave designnyheder og inspiration i en delikat og minimalistisk stil.
Caroline Birk Bahrenscheer er PR & Communication Manager for Stelton og blogger på Septemberedit.com, der åbnede de digitale døre i 2015. Både Carolines Instagram-profil og hendes blog er holdt minimalistisk og mikser både nyt og klassisk design. Fuld af farver @Bettinaholst Savner du inspiration til at forvandle din nordiske stil til en mere personlig oase? På kunstner Bettina Holsts Instagram-profil finder du masser inspiration til at bruge farver og cool DIY-idéer i dit hjem.
Bettina Holst er selvstændig kunstner og blogger og bosat i Haslev. Hun elsker at sætte sit eget præg på sin bolig, og derfor kan du opleve masser af krea-projekter på hendes Instagram @bettinaholst og på blog.bettinaholst.dk.