‘Voldtægt – fra overgreb til dom’: Der er flere måder at sige nej på

I årtier har voldtægtslovgivningen i Danmark handlet om vold, trusler og tvang. Men i 2021 blev det ændret. Nu er spørgsmålet ikke længere kun om den forurettede kæmpede imod, men derimod om den forurettede gav sit samtykke.
Men hvordan beviser man et samtykke i retten?

Det spørgsmål udfolder vært, Sabba Mirza, i denne mini-podcastserie på fem episoder, som går i dybden med emner fra dokumentarfilmen af samme titel. Projektet er støttet af Offerfonden, som arbejder for at styrke ofres rettigheder og stemmer, og filmen kan ses gratis på mylawstory.org - Podcasten er produceret af Heartbeats.

I tredje episode af podcastserien ‘Voldtægt – fra overgreb til dom’ dykker Sabba Mirza og tidligere vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich ned i nogle af de mest komplekse aspekter af samtykkebegrebet.

For hvad betyder det, når den forurettede sagde ‘nej’ med kroppen? Og hvordan vurderer retten, om en handling var frivillig eller ej, når der ikke findes fysiske beviser, men vidnesbyrd om signaler og reaktioner?

– Der er jo gjort rigtig meget grin med den her lovgivning, som du nok har set, forklarer Gyrithe Ulrich til Sabba Mirza.

– Skulle man nu underskrive en kontrakt, før man gik i seng med hinanden? Nej, det skal man selvfølgelig ikke. Det handler om at bevise fraværet af samtykke. Samtykke kan gives mundtligt – altså, man kan sige det eksplicit – men det kan også gives nonverbalt og udtrykkes ved kropsbevægelser, med lyde og så videre.

Det er sidstnævnte, som podcasten stiller skarpt på. For det er særligt passivitet – altså, når den forurettede har været helt passiv under samlejet – som har ændret betydning, siden samtykkelovgivningen trådte i kraft. Det kaldes også for en frysereaktion, da den forurettede ofte har en følelse af at være lamslået under voldtægten.

– En frysesituation er en traumereaktion, eller kan man sige, en reaktion på et overgreb, der umiddelbart kan føles livstruende. Mange forurettede beskriver, at de ikke kunne reagere. Nogle beskriver også, at de ligesom kan se sig selv oppefra, ligge der og ikke kunne røre sig, siger hun.

Men hvad gør retten for at få gravet frem, hvad der præcist er sket, når der er tale om misforståede signaler?

Gyrithe Ulrik forklarer, at dommeren arbejder med nogle “normer, der er accepterede i samfundet”, siger hun. Det vil sige, at den tiltalte ikke eksempelvis kan påstå, at det er deres optik er samtykke, når nogen blinker med øjet.

Selv om der som udgangspunkt er en bred forståelse af, hvilke normer samfundet betragter som værende fælles og alment accepterede, kan de også ændre sig over tid. Det gælder blandt andet forståelsen af, at der ikke nødvendigvis er samtykke til sex, fordi man inviterer en person hjem til sig.

Dét og meget mere dykker værtsparret ned i. Lyt med til tredje episode af ‘Voldtægt – fra overgreb til dom’, hvor Gyrithe Ulrich fortæller, hvordan vi bliver bedre til at forstå et nej til sex. I retten såvel som virkeligheden.