‘Voldtægt – fra overgreb til dom’: Da Højesteret skulle tage stilling til ‘sexsomni’

I årtier har voldtægtslovgivningen i Danmark handlet om vold, trusler og tvang. Men i 2021 blev det ændret. Nu er spørgsmålet ikke længere kun om den forurettede kæmpede imod, men derimod om den forurettede gav sit samtykke.
Men hvordan beviser man et samtykke i retten?
Det spørgsmål udfolder vært, Sabba Mirza, i denne mini-podcastserie på fem episoder, som går i dybden med emner fra dokumentarfilmen af samme titel.

Projektet er støttet af Offerfonden, som arbejder for at styrke ofres rettigheder og stemmer, og filmen kan ses gratis på mylawstory.org
Podcasten er produceret af Heartbeats.

I februar 2025 så et helt nyt juridisk dilemma dagens lys. Højesteret skulle behandle to sager om voldtægter, der var foregået i søvne. I begge tilfælde blev mændene frifundet.

Men hvordan kunne det ske?

Dét spørgsmål er centralt i fjerde afsnit af podcastserien ‘Voldtægt – fra overgreb til dom’, hvor vært Sabba Mirza dykker ned de juridiske aspekter af såkaldt ‘sexsomni’ – en neurologisk søvnforstyrrelse, hvor personer kan begå seksuelle handlinger uden at være bevidste om det.

I afsnittet får hun besøg af forsvarsadvokat David Neutzsky-Wulff, der repræsenterede en af de to tiltalte. Han indrømmer, at han var skeptisk over for, om sexsomni var en ægte lidelse. For er det ikke, som Sabba Mirza formulerer det, en “dårlig undskyldning for at begå voldtægt”?

– Jeg forstår godt folks naturlige skepsis. Jeg har også haft masser af kolleger, der omtalte sagen sådan lidt fnisende, fordi det er da godt nok mærkeligt. Mine første tanker var da også, at den må du godt nok længere ud på landet med, siger han.

– Men man har at gøre med en ægte medicinsk fænomen. De fleste af os vil ikke studse over, at der er folk, der taler eller går i søvne. De fleste, der har søvnforstyrrelser, kan faktisk gøre ret komplicerede ting. Og sexsomni er en variant af en søvngængerlidelse, hvor i stedet for at gå op og tømme køleskabet, så indleder man en seksuel aktivitet.

Oftest vil man have en historik med tidligere hændelser, hvor man har indledt seksuelle aktiviteter i søvne. Det havde begge de tiltalte, og det blev vurderet, at det var meget sandsynligt, at begge mænd led af sexsomni på trods af at være sunde og raske.

Men alligevel: Kan det undskylde, at man frifindes i en sag, hvor alle parter istemmer, at der er blevet begået en voldtægt?

Ud fra et juridisk perspektiv er svaret ja. Det skyldes, at man ikke kun ser på, om der har været samtykke, men om der har været forsæt – altså, viljen eller bevidstheden om, at man begår en forbrydelse, forklarer David Neutzsky-Wulff

– Det er ikke nok, at der er et samleje uden samtykke. Det kræver også, at den tiltalte har forsæt. Og når man sover, kan man så overhovedet have et forsæt? Det er jo derfor, at de her to sager er så interessante, siger forsvarsadvokat David Neutzsky-Wulff, der repræsenterede en af de to tiltalte.

Men så er der spørgsmålet om de forurettede kvinder, der har oplevet et overgreb, og hvis overgrebsmænd er blevet frifundet. Det har med stor sandsynlighed været en “hæslig” proces, erkender David Neutzsky-Wulff.

– Jeg kan kun forestille mig, at det har været aldeles hæsligt og kafkask for de her kvinder at skulle igennem det her forløb. Det er ikke sjovt at gå til politiet. Det er ikke sjovt at dukke op i byret og landsret. Og så bagefter få at vide: Nu er du så ikke længere et offer for en forbrydelse i juridisk forstand, fordi Rigsadvokaten og Forsvaren var uenige om noget, der for dig fremstår som juridisk spidsfindighed. Det tror jeg må være ekstremt barsk, siger han.

Sagerne afføder med rette en masse spørgsmål. Lyt til fjerde episode af ‘Voldtægt – fra overgreb til dom’ og bliv klogere, hvad sexsomni er, og de juridiske dilemmaer, det bringer for dagen.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Heartbeats.dk