Vi har spist os igennem DR-serien Bad Bitch. Og vi er sultne efter mere

Hvornår er man egentlig sig selv? Ens rigtige kerne-selv og ikke en persona, som man tager på alt efter, hvem man hænger ud med?

For er det ikke også en version af en selv? Eller er det en facade, der bliver brugt, fordi vi tror, at det er dén, som andre folk vil have?

Og med sociale medier over det hele, får vi konstant spyttet forslag i hovedet til, hvordan vi skal være, og hvordan vi skal se ud?

Nikki (Diêm Camille) i DR-serien "Bad Bitch" er splittet imellem to verdner. Der er dagligdagen, hvor hun arbejder sammen med vennerne i sin frisørsalon, fester, og den næste flirt kun er et Tinder-swipe væk.

Modsat er der opvæksten, hvor mor og fars gudfrygtighed og pæne borgerskab stadig har et lille klo-greb fat i hende.

De er skam ikke onde stereotyper, blot helt andre mennesker end den, Nikki vil være. Men ved hun egentlig, hvem det er?

Den spæde begyndelse

"Bad Bitch" er forfriskende pust i det danske serielandskab.

Udover at tale ind i tidsånden, er den også en af de første – hvis ikke den første – med fokus på afro-dansk kultur.

Serieskaber og hovedrolleindehaver Diêm Camille brager ind i danskserie bevidsthed med en god og tænkevækkende fortælling om at finde sin plads i livet og acceptere de ting, som vi ikke altid er i kontrol over.

Med fire skarpe afsnit på hver omkring 25 minutter, sidder man tilbage med lysten om at ville se mere til Nikki og hendes univers. Og det er både på godt og ondt.

Man kan undre sig over, hvorfor det ikke er blevet til flere afsnit, så historien kunne blive foldet mere ud. Men omvendt giver det også en craving efter mere.

For hvad er en bad bitch? Det er umiddelbart også det spørgsmål, som Nikki og serien selv forsøger at finde ud. Svaret afhænger et eller andet sted af, hvem det er, der kigger.

Hvem er du?

Nikki har egentlig en helt okay tilværelse i starten af Bad Bitch.

Hun hygger sig med vennerne og masser af uforpligtende sex med hvem end, der nu lige behager hende den dag.

I Salon Crown er alle dage en festdag, hvor den flamboyante Pascal (Mark Ivan Serunjogi) og spirituelle Gaia (Majii Claire) beriger hendes liv med positive energier og real talk, når det er nødvendigt.

Men da barndomsvennen Ade (Joram Johan Paulo) popper op igen, kommer nogle ting til overvejelse. For han er ikke umiddelbart med på, at de bare skal knalde, og så er det dét. Han er lidt mere hard to get.

Og så sker det, der ikke må ske.

Nikkis far får indblik i sin datters sexliv på den absolut mest pinlige og mareridtsagtige måde overhovedet. Som den gode datter hun er, giver hun sin gamle telefon til ham. Men hun glemmer at logge ud af sine apps.

I takt med at den ene mere seksuelt eksplicitte besked efter den anden tikker ind på telefonen, som ligger på forældrenes stuebord, stiger ens egen frygt for, at noget lignende en dag skal ske.

Servicemeddelelse: Log altid ud af dine apps og/eller sørg for, at notifikationer ikke popper op på låseskærmen.

Tør tage snakken

Hellere være for meget end for lidt er Nikkis mantra. Men hvorfor er det sådan?

Er det et skjold, der skal maskere for den usikkerhed, samtlige unge i vores samfund kæmper med?

Hvor det at have en anden hudfarve end bacon-bleg i øvrigt sjældent bliver set som en fordel. Nikki bliver både udsat for racistiske kommentarer fra sin overbo og objektificeret af diverse liderlige fyre, der drømmer om at have sex med en sort kvinde.

Måden vi kommer væk fra det feticherende og fordomsfulde tankesæt, er gennem humanisering.

Væk med stereotyper og opfattelser om, hvordan visse folk er eller bør være. Og det er i høj grad den barriere, Bad Bitch går i clinch med at nedbryde.

Er det hele perfekt?

Nej, serien er lige kort nok og kunne snildt have båret i hvert fald to afsnit mere i den her sæson. Men alene det, at Diêm Camille og medforfatter Asger Kjær går i clinch med, hvad det vil sige at være afro-dansk kvinde i vores samfund, giver Bad Bitch en unik eksistensberettigelse.

At Camille er fremragende i hovedrollen, godt suppleret hele vejen rundt af de andre medvirkende, højner udelukkende den vigtige fortælling.

Må det her indvarsle starten på flere vedkommende og essentielle historier fra de sider af samfundet, som ellers ikke har været portrætteret i mainstream-serier.

Denne artikel blev første gang braft af Vi Elsker Serier. Dette er en redigeret version.