Ulvedyr: Naturens spor og tavshedens pris i Inger Scharis’ krimidebut

Da et vådeskud under den årlige elgjagt senere viser sig at være mord, fornemmer politibetjenten Charlie Graff, at de to hændelser hænger sammen. Med tilværelsen i opløsning er hun flyttet fra Stockholm hjem til sin mor, og pludselig må hun navigere i et lokalsamfund, hvor relationer er gamle, alliancer er usynlige, og tavsheden er en fuldgyldig aktør.

Ulvedyr er Inger Scharis’ krimidebut, en roman, der bruger naturen som scene, men også som medspiller. Skoven, kulden, duften af våd jord, elgjagtens spænding og ulvens skygge er ikke blot baggrund; de er med til at forme handlingen, personerne og den etik, der kæntrer, når sandheden begynder at presse sig på.

Et lille samfund med store hemmeligheder

Charlie Graff står midt i en undersøgelse, hvor rollerne som jæger og bytte hurtigt skifter. Ingen vil vidne mod krybskytten, og enhver oplysning koster. Da hun møder Johan Nijpels, tidligere fremmedlegionær, som også forsøger at forstå, hvad der er sket, forgrener efterforskningen sig på tværs af relationer, sår og loyale tavsheder. Intet er, som det ser ud, og det er præcis pointen: i Ulvedyr er sandheden ikke en oplysning, man henter. Den er noget, der må forhandles frem.

Romanen skiller sig ud ved at være ekstremt filmisk fortalt. Det er nærmest som at læse en tv-serie: scenerne er stramt skåret, stemningen sidder fast i kroppen, og personerne har vægt ikke kun funktion. Naturen bliver et moralsk spejl, og spørgsmålet om, hvordan vi behandler den, er flettet ind i plottet uden at blive et foredrag. Det gør bogen aktuel, men først og fremmest vedkommende.

Naturen som medfortæller

Ulven i Ulvedyr er ikke kun et dyr, der sætter følelser i kog i det lille samfund. Den bliver også et spejl for de mennesker, der lever tæt på skoven og et symbol på frygt, gråzoner og de usynlige grænser, der hele tiden forskydes. Naturen er ikke bare kulisse, men en egentlig medfortæller: den rummer stilhed og skønhed, men også et mørke, som kan åbne eller skjule alt efter, hvem der ser. I takt med at Charlie trænger dybere ind i både skoven og landsbyens hemmeligheder, mærker man, hvordan jagtens logik, hvem der forfølger, og hvem der bliver forfulgt, smitter af på relationerne. Ulvedyr spørger ikke blot, hvor farlig naturen er, men hvor tynd den civiliserede fernis kan blive, når presset stiger.